R.E.M. sender den 20. november en udvidet 25-årsudgave af Reveal på gaden via Craft Recordings. Jubilæumsudgaven samler det oprindelige album med The Black Sessions Revealed, en hidtil uudgivet liveoptagelse fra Radio France i Paris den 7. maj 2001 – få dage før albummet udkom.
Det er ikke bare endnu en katalogøvelse. Reveal har længe stået lidt i skyggen af både 90’ernes store R.E.M.-plader og den mere omtalte overgangsperiode efter Bill Berrys exit. Netop derfor giver det mening, at bandet nu løfter en koncertoptagelse frem fra en æra, hvor trioen Michael Stipe, Peter Buck og Mike Mills stadig var i gang med at finde sin nye liveform.
Samtidig er første forsmag allerede landet: en liveversion af “Imitation Of Life” fra sessionen blev offentliggjort 30. september som preview på udgivelsen.
En sjælden liveindkredsning af ‘Reveal’
Black Session-optagelsen rummer 17 sange og blander materiale fra Reveal med ældre R.E.M.-numre. På sættet finder man blandt andet “Imitation Of Life”, “All The Way To Reno (You’re Gonna Be A Star)”, “I’ve Been High” og “She Just Wants To Be”, men også velkendte hjørnesten som “Losing My Religion”, “The One I Love”, “Man On The Moon” og “It’s The End Of The World As We Know It (And I Feel Fine)”.
Det interessante her er ikke kun sangvalget, men tidspunktet. Reveal blev nemlig ikke fulgt op af en traditionel turné. I stedet spillede R.E.M. kun et begrænset antal promoverende koncerter omkring udgivelsen. Derfor er netop denne Paris-session et sjældent dokument fra en pladeperiode, som aldrig for alvor fik det lange liveefterliv, mange af bandets andre album fik.
På scenen blev trioen suppleret af Scott McCaughey på guitar, Ken Stringfellow på keyboards og Joey Waronker på trommer – et hold, der i praksis var med til at omsætte den mere detaljerede og luftige studielyd til et levende bandformat.
Et album, der fortjener et nyt blik
Da Reveal udkom i maj 2001, var R.E.M. allerede et andet band end det, der havde lavet Automatic For The People og Monster. Bill Berry var ude, og gruppen havde på Up afprøvet en mere programmeret og søgende lyd. Reveal lød til gengæld mere solbeskinnet, melodisk og afrundet – stadig sofistikeret, men mindre rastløs.
Albummet blev produceret af bandet selv sammen med Pat McCarthy, som også havde været med på Up. Optagelserne fandt sted i Athens, Vancouver, Dublin og Miami, og den geografiske spredning kan næsten høres i pladens karakter: den er både rodløs og rolig, poleret uden at være steril.
I de nye liner notes kalder Mike Mills pladen for “our most underrated record”. Det er en påstand, der faktisk er til at forstå. Reveal har aldrig haft den ikoniske status som bandets største værker, men sangskrivningen er stærkere, end rygtet ofte vil gøre den til, og især “Imitation Of Life”, “I’ve Been High” og “All The Way To Reno” viser et band, der ikke længere jagter ungdommelig energi, men i stedet arbejder med nuance, klang og melodisk tålmodighed.
Formatet er lavet til samlere
Jubilæumsudgaven udkommer digitalt og som en deluxe-pakke med to cd’er og Blu-ray i en 32-siders hardcover-bog med arkivfotos og nye liner notes af musikjournalisten Birgit Fuss. Ifølge oplysningerne indeholder Blu-ray-versionen både albummet i high-resolution audio, 5.1 surround og de originale musikvideoer til “Imitation Of Life”, “All The Way To Reno (You’re Gonna Be A Star)” og “I’ll Take The Rain”.
The Black Sessions Revealed bliver desuden udsendt separat på vinyl for første gang som dobbelt-LP. Der kommer også eksklusive farvede udgaver og nyt jubilæumsmerchandise via bandets officielle butik.
Det følger samme spor som den udvidede Up-genudgivelse fra 2023, hvor R.E.M. også fandt en tidligere uudgivet liveoptagelse frem. Der tegner sig altså et mønster: bandet bruger ikke bare jubilæer til at genpakke gamle album, men til at dokumentere perioder, som dengang ikke blev ordentligt fanget på officielle liveudgivelser.
R.E.M. er stadig fortid – men ikke helt væk
R.E.M. opløstes i 2011, men de senere år har vist, at medlemmerne stadig kan finde sammen ved særlige lejligheder. I 2024 spillede Michael Stipe, Peter Buck, Mike Mills og Bill Berry “Losing My Religion” ved deres optagelse i Songwriters Hall of Fame – deres første offentlige optræden som kvartet i årevis. I februar 2025 stod de igen sammen på en scene i Athens, Georgia, hvor de spillede “Pretty Persuasion”.
Det har naturligt pustet til håbet om mere, men bandet har flere gange afvist et egentligt comeback. Derfor er denne type arkivudgivelser også blevet den mest realistiske måde at få nyt livstegn fra R.E.M. på: ikke som nostalgi for nostalgiens skyld, men som en reel opgradering af historien om et band, der havde flere stærke faser, end den gængse kanon ofte giver plads til.
For lyttere, der kun kender de største singler, bliver Reveal næppe pludselig den vigtigste R.E.M.-plade. Men for dem, der har fulgt bandets sene år tæt, ligner The Black Sessions Revealed præcis den slags udgivelse, der kan flytte et album fra parentes til hovedtekst.
