Mogwai runder 30 år som band med en opsamling, der både ser bagud og lægger noget nyt ovenpå. Den skotske gruppe har annonceret Happy Tears, som udkommer 8. januar via deres eget label Rock Action Records, og samtidig delt den nye sang Underground med Iggy Pop.
Det er i sig selv en ret præcis måde at fortælle, hvad Mogwai stadig er for en størrelse. Et band, der kan samle tre årtiers post-rock, støj, melankoli og tålmodigt opbyggede klimakser på én udgivelse – og samtidig invitere en af rockhistoriens mest uregerlige stemmer ind i maskinrummet uden at det virker som et stunt.
Happy Tears beskrives som en karrierespændende opsamling med nøglesange fra hele Mogwais katalog, plus sjældenheder og nyt materiale. Blandt de ekstra spor er en ny version af New Paths To Helicon 1 under titlen Brand New Paths to Helicon 1, en tidligere digital-only single og, afhængigt af formatet, en række uudgivne numre, remixes, liveoptagelser og rariteter.
Iggy Pop giver Mogwai en anden tyngde
Det mest opsigtsvækkende nye navn på tracklisten er naturligvis Iggy Pop. Ifølge kildematerialet medvirker han på Underground, som allerede er ude nu. Iggy Pop siger om samarbejdet, at han altid har kunnet lide Mogwai, og peger på sangens åbning som noget, der mindede ham om moderne ensomhed i sin mest knusende form.
Det giver mening. Mogwai har altid været et band, der kunne få instrumentalmusik til at føles fysisk og psykologisk på samme tid. Når de er bedst, lyder de ikke bare store – de lyder som noget, der presser sig ind i kroppen. At sætte Iggy Pops stemme ovenpå den slags lyd er et greb, der potentielt kan flytte sangen væk fra klassisk gæstevokal og over i noget mere konfronterende.
Samarbejdet kommer heller ikke ud af ingenting. Stuart Braithwaite har tidligere beskrevet The Stooges som en afgørende musikalsk åbenbaring. I sin bog Spaceships Over Glasgow: Mogwai, Mayhem And Misspent Youth skriver han, at mødet med The Stooges var livsforandrende, og at Iggys liveoptrædener gjorde et voldsomt indtryk på ham. Den forbindelse gør Underground mere interessant end den sædvanlige “legendarisk gæst på nyt album”-historie. Her er der tale om en reel inspirationslinje, der nu bliver konkret musik.
En opsamling med mere end de oplagte klassikere
På standardudgaven samler Happy Tears en række af de sange, mange vil forbinde med Mogwais lange karriere: Yes! I Am A Long Way From Home, Hunted By A Freak, Take Me Somewhere Nice, Auto Rock, Remurdered og Ritchie Sacramento er blandt de udvalgte.
Det interessante er, at bandet ikke nøjes med at lave en pæn greatest hits-pakke. 4xLP- og 2xCD-versionerne udvider projektet med 13 ekstra tracks, herunder seks tidligere uudgivne numre, to remixes, to liveoptagelser og tre rariteter. Det peger på en udgivelse, der også er tænkt til lyttere, som allerede kender kataloget og ikke bare vil have de mest streamede titler samlet ét sted.
Det passer godt til Mogwais historie. De har aldrig været et band, man reducerer til enkelte hits, fordi deres styrke netop ligger i spændet mellem de ikoniske numre og de dybere katalogspor, hvor de kunne være både mere brutale, mere skrøbelige og mere mærkelige.
Ny dokumentar følger med jubilæet
Udgivelsen bliver ledsaget af en ny feature-længde lyddokumentar, Happy Tears: The Story Of Mogwai, skabt i samarbejde med det kreative studie Cup & Nuzzle. Dokumentaren er fortalt af BBC 6 Music-vært Matt Everitt og udkommer samme dag som opsamlingen.
Her er vinklen, at bandet fortæller historien med egne ord. Braithwaite siger i dokumentaren, at han aldrig havde forestillet sig, at Mogwai skulle nå til 11 album, især ikke som “weirdo Scottish instrumental misery mongers”. Den formulering rammer meget godt, hvorfor Mogwai stadig er værd at følge: De har overlevet og udviklet sig uden at glatte deres særpræg ud.
Det er også derfor, en 30-års opsamling giver mening her. Ikke som et nostalgisk punktum, men som en påmindelse om hvor usandsynlig deres karriere egentlig har været. Fra undergrundsband med lange instrumentale opbygninger til et navn, der både kan fylde koncertsale, skrive filmisk musik og stadig lyde som sig selv.
København er med på den kommende turné
Mogwai har samtidig offentliggjort en række europæiske datoer i november 2026. Den danske koncert finder sted 8. november i Opera House i København. Turnéen afsluttes med to hjemmekoncerter i Royal Concert Hall i Glasgow 20. og 21. november.
Det giver den aktuelle nyhed en ekstra lokal relevans. Happy Tears er ikke bare en arkivøvelse, men en udgivelse der lander op til en ny turnérunde, hvor bandet igen skal teste, hvordan de gamle og nye sange fungerer i et rum. Og netop live har altid været en stor del af Mogwais styrke: dynamikken mellem næsten lydløse passager og de enorme udbrud, hvor forstærkerne nærmest bliver et instrument i sig selv.
Hvis Underground holder det, titlen og samarbejdet lover, kan den meget vel blive et af de numre, der giver nyt liv til et band, som ellers allerede har mere end rigeligt at se tilbage på.
