HorsegiirL har i flere år været den slags navn, mange hurtigt har haft en smart bemærkning klar til. En halv hest, halv menneske-figur med titler som ‘My Barn My Rules’ og ‘Material Hor$e’ ligner på papiret en internetgimmick, der lever højt på meme-energi og hårdtpumpet klubironi. Men i et nyt interview med NME insisterer kunstneren bag projektet på, at musikken skal tages alvorligt – og det argument bliver lettere at købe, når man hører debutalbummet Nature Is Healing.
Albummet udkom i år via RCA og markerer et tydeligt skifte i HorsegiirLs univers. Hvor de tidlige tracks red på frække one-liners, happy hardcore-kick og rendyrket festinstinkt, bevæger Nature Is Healing sig også ind i mere drømmende, trancefarvede og nedtonede rum. Ifølge NME fortæller HorsegiirL, at hun ligefrem tog tre måneders pause fra turnélivet for at færdiggøre pladen – første gang i fire år, at hun havde så lang tid væk fra vejen.
Det siger noget om ambitionen. For det mest interessante ved HorsegiirL lige nu er ikke længere bare figuren, men hvordan projektet forsøger at udvide sit musikalske sprog uden at miste sin skæve personlighed. I interviewet siger hun: “I’m a musician first before I am a DJ”. Det lyder måske som en nødvendig programerklæring fra en artist, der ved, at mange stadig ser masken før sangene. Men det passer også med albummets form: Det er tænkt som et samlet værk snarere end endnu en række virale klubtracks.
Fra hardstyle-provokation til bredere popgreb
HorsegiirL beskriver over for NME, hvordan hendes smag er formet af alt fra hiphop, trap og grime til baile funk, guaracha og makina, mens de hårde kick i hendes tidlige lyd blandt andet trækker på minder om hollandsk hardstyle og hardcore. Den baggrund er vigtig, fordi den forklarer, hvorfor projektet fra begyndelsen stak ud i et miljø, hvor især Berlin-techno ofte har haft sine egne forestillinger om god og dårlig smag.
Netop den form for genresnobberi har været en del af HorsegiirLs modstandskraft. Hun fremstiller sig ikke som en klassisk techno-purist, men som en artist, der spiller det, der virker i kroppen. Det er i grunden en gammel dansemusikdyd, men i hendes tilfælde bliver den pakket ind i humor, kostume og popæstetik – og derfor også lettere at undervurdere.
Et album med naturen som idé, ikke som slogan
Nature Is Healing kredser ifølge interviewet om natur, arter og økologisk nysgerrighed, men uden at gøre sig til et tungt politisk manifest. HorsegiirL bruger blandt andet lyde fra fugle, insekter og rindende vand og lader fascinationen af biologi og omgivelser være drivkraften. Det er et greb, der kunne være blevet rent konceptuelt staffage, men som i stedet peger på et mere helstøbt kunstnerisk projekt.
Hun siger til NME: “In times of activism fatigue and hopelessness, I think the real thing that we all crave is hope and joy.” Det er en formulering, der også rammer albummets styrke. Ikke fordi håb og glæde er nye størrelser i dansemusik – tværtimod – men fordi HorsegiirL forsøger at koble dem med et mere bevidst albumformat end tidligere.
Det gør ikke HorsegiirL mindre fjollet. Heldigvis. Snegle-dansere, ordspil og overgearet visuel humor er stadig en del af pakken. Men Nature Is Healing peger på, at projektet ikke kun overlever på gimmicken. Det er nok den vigtigste udvikling i historien om HorsegiirL: Hun er stadig absurd nok til at være sjov, men nu også fokuseret nok til at være interessant på længere sigt.
