Elbow vender tilbage til et af de mest betydningsfulde spillesteder i deres egen historie, når bandet til november spiller tre jubilæumskoncerter i Manchester Ritz med hele debutalbummet Asleep In The Back. Samtidig peger frontmand Guy Garvey på, at fejringen ikke kun handler om nostalgi. I et interview med NME fortæller han også, at bandet allerede har skrevet nye sange.
De tre koncerter finder sted 20., 21. og 22. november, hvor Elbow spiller debutalbummet i fuld længde sammen med materiale fra samme periode. Ifølge Garvey var tanken netop ikke at gøre jubilæet til en større turné, men i stedet samle det om nogle få hjemstavnsshows, der kunne føles særlige for de fans, som har levet med pladen siden begyndelsen.
Asleep In The Back udkom i 2001 og blev et afgørende første kapitel for Manchester-bandet. Albummet nåede nummer 14 på den britiske hitliste og sikrede Elbow deres første nominering til Mercury Prize. Dengang tabte de til PJ Harvey, men få år senere vandt de selv prisen for The Seldom Seen Kid, albummet der for alvor gjorde dem til et stort britisk navn.
Et debutalbum født af modstand
Det interessante ved Asleep In The Back er ikke kun, at det fylder 25 år, men også hvad det repræsenterer i Elbows katalog. Pladen blev til efter en turbulent periode med aflyste pladekontrakter og branchestøj, og netop den frustration kan stadig høres i musikken. Hvor mange britiske guitarbands omkring årtusindskiftet jagtede mere direkte post-Britpop-sange, lød Elbow allerede dengang mere tålmodige, mørke og atmosfæriske.
Garvey siger til NME: “By the time we made the final version of the album, we were really fucked off with the industry.” Det er en bemærkning, der giver mening, hvis man kender pladens langsomme opbygninger, dens organiske spænding og den næsten stædige vilje til at lade sangene folde sig ud i deres eget tempo.
Det er også derfor, Asleep In The Back stadig står som en særlig debut. Ikke fordi den nødvendigvis er Elbows mest kendte album, men fordi den viser et band, der allerede tidligt havde modet til at lyde som sig selv. Garvey fortæller desuden til NME, at bandet ved genlytning blev mindet om, hvor “edgy, disgruntled, dark and bold” pladen faktisk er.
Manchester Ritz er ikke et tilfældigt valg
At jubilæumskoncerterne finder sted i Manchester Ritz, er heller ikke bare en praktisk booking. Spillestedet har en særlig plads i Elbows historie. Garvey beskriver i interviewet Ritz som et musikalsk samlingspunkt i Manchester, længe før bandet selv stod øverst på plakaten der. Det giver mening at lægge netop denne type koncert i et rum, der både rummer ungdomsminder og bandets egen opstigning.
Der er også noget klogt i formatet. Mange jubilæumskoncerter kan hurtigt føles som rutineprægede katalogøvelser, men tre aftener i hjembyen med et kultalbum og B-sider fra samme æra har potentiale til at blive mere intime og fokuserede end en traditionel anniversary-turné.
Ny musik er allerede på vej
Det mest opsigtsvækkende i NME-interviewet er måske, at Elbow ikke kun ser bagud. Garvey fortæller, at et besøg på David Bowie-oplevelsen i Lightroom i London satte gang i nye tanker om arbejdsformen i bandet. I stedet for primært at udveksle filer på afstand vil han tilbage til en mere fysisk og direkte sangskrivning.
Han siger til NME: “So yesterday, I was in Mark’s garden, on the wrong side of too much caffeine and a spliff, and we wrote two songs.” Det er et bemærkelsesværdigt konkret glimt af et band, der efter så mange år stadig forsøger at ændre sin metode i stedet for bare at gentage den.
Det er værd at hæfte sig ved, fordi Elbow i de senere år har bevæget sig mellem det storslåede, det varme og det mere eftertænksomme. Hvis Garvey og guitarist Mark Potter igen skriver mere direkte sammen, kan det meget vel påvirke dynamikken på den næste udgivelse efter Audio Vertigo fra 2024.
Billetter til de tre Manchester Ritz-koncerter sættes ifølge Elbows officielle information til forsalg via bandets mailingliste, før det almindelige salg åbner senere.
