Blondie er klar med deres første album med nyt materiale i ni år. High Noon udkommer 26. februar via BMG, og den første smagsprøve er allerede landet i form af den drivende single Spectral Eyes.
Det nye album får en særlig vægt i bandets historie, fordi det rummer de sidste optagelser med trommeslager og medstifter Clem Burke, som døde sidste år efter kræft. Dermed bliver High Noon ikke bare Blondies 12. studiealbum, men også et dokument over afslutningen på en af gruppens helt afgørende musikalske stemmer.
På albummet får Debbie Harry og Chris Stein selskab af flere markante navne. Johnny Marr medvirker både som sangskriver og guitarist på førstesinglen, mens også Glen Matlock, Zach Condon fra Beirut samt Jess Wolfe og Holly Laessig fra Lucius er blandt gæsterne.
Førstesinglen peger direkte tilbage til Blondies kerne
Spectral Eyes er skrevet af Johnny Marr, og det kan høres. Nummeret er bygget på et stramt, fremadstormende drive, hvor guitaren både skinner og skærer, uden at sangen mister den popfornemmelse, Blondie altid har været bedst til at få til at lyde ubesværet. Det er ikke svært at høre, hvorfor netop denne sang er valgt som første præsentation af albummet.
Hvis man har fulgt Blondie gennem både punkrødderne, discoflirtene og de mere polerede popperioder, lyder Spectral Eyes som et bevidst valg: et nummer, der ikke forsøger at genopfinde bandet, men som i stedet viser, at deres grundformel stadig kan bære. Debbie Harrys vokal ligger stadig med den særlige blanding af kølig distance og melodisk præcision, som altid har gjort Blondie genkendelige på få sekunder.
Et album skabt før tabet af Clem Burke
Indspilningerne til High Noon begyndte i 2022, hvor den oprindelige kerne igen arbejdede sammen med producer John Congleton i New York. Congleton er kendt for arbejde med blandt andre St. Vincent og The War On Drugs, og han producerede også Blondies Pollinator fra 2017.
Det er væsentligt, fordi High Noon ikke er et album samlet i skyggen af et dødsfald, men et projekt, der i vid udstrækning blev skabt, mens Burke stadig var en aktiv del af bandet. Det giver pladen en anden karakter end et posthumt sammensat farvel. Her er der snarere tale om et færdigt værk, som efterfølgende har fået en tungere betydning.
Debbie Harry beskriver selv albummet som “classic Blondie” og som en sammensmeltning af bandets forskellige perioder og indflydelser. Det lyder også som den mest præcise måde at forstå projektet på. Ifølge de offentliggjorte oplysninger blander High Noon Blondies velkendte punk-pop med elementer af dansemusik og latinrytmer – altså præcis den slags stilblandinger, gruppen historisk har været stærkest i.
Johnny Marr, Glen Matlock og et tracklist med tydelige spor
Tracklisten viser også, at gæsterne ikke bare er pynt i pressematerialet. Sleepwalking er skrevet af Glen Matlock, mens Little Metal Drummer er en ny version af et nummer, som Blondies medstiftende keyboardspiller Jimmy Destri oprindeligt indspillede til sit soloalbum Heart On A Wall.
Det peger på et album, der både ser frem og tilbage. Ikke på den nostalgiske måde, hvor et veteranband bare genbruger gamle tricks, men mere som et band, der tydeligvis ved, at dets egen historie er en del af materialets tyngde. Når man samtidig lægger Marrs medvirken oveni, får man et projekt, der forbinder flere generationer af britisk og amerikansk guitarbaseret pop og punk.
Albummet rummer 13 sange:
- Spectral Eyes
- Heartbreak Kid
- Come Back Home
- Tambo Tambo
- Man Who Had No Face
- The End
- Little Metal Drummer
- Sleepwalking
- Whistle Into The Wind
- Antifreeze
- East of Eden
- Bad Underwear
- Ah, Sunflower, Weary of Time
Første nye Blondie-sange siden 2017
High Noon bliver Blondies første samling af nyt materiale siden Pollinator. Siden da har bandet blandt andet genudgivet No Exit, albummet fra 1999, der markerede deres comeback efter 17 års pause og indeholdt hittet Maria. Men denne gang er der altså tale om et egentligt nyt kapitel i diskografien – også selv om bandet selv har antydet, at fremtiden efter Burke er mere åben end tidligere.
Det gør udgivelsen mere interessant end endnu en rutinemæssig veteranplade. Blondie har altid været bedst, når de har kunnet få pop, kunst, attitude og håndværk til at mødes uden at gøre et stort nummer ud af det. Spectral Eyes tyder på, at den evne stadig er intakt.
