Kun 21 procent af den live-musik, som et nyt pilotstudie målte på britiske grassroots-venues, kunne matches med værker registreret hos PRS For Music. Det er den centrale konklusion i en undersøgelse fra Music Venue Trust (MVT) lavet sammen med teknologivirksomheden Audoo.
Studiet blev gennemført mellem august og september 2026 og skulle undersøge, hvor præcist de nuværende modeller for musiklicensering afspejler det repertoire, der faktisk bliver spillet på små spillesteder. Ifølge MVT peger resultaterne på, at systemet i dag ikke nødvendigvis rammer virkeligheden på scenerne særligt godt.
På tværs af 623 timers lyd fra liveoptrædener identificerede teknologien 134 timer – svarende til 21 procent – som sange, der matchede registreret repertoire hos PRS For Music. MVT understreger samtidig, at tallet ikke betyder, at de resterende 79 procent automatisk er uregistreret musik. Den del rummer også tale mellem numre og materiale, som teknologien ikke kunne genkende.
Et opgør med en gammel antagelse
Det interessante her er ikke bare procentsatsen, men hvad den udfordrer. MVT har i flere år kritiseret forestillingen om, at musikken på grassroots-venues i praksis kan behandles som 100 procent registreret repertoire, når licensbetalinger og royaltyfordeling beregnes.
MVT-chef Mark Davyd siger i forbindelse med undersøgelsen, at organisationen længe har anfægtet netop den antagelse, og at de første fund rejser væsentlige spørgsmål om, hvor præcist det nuværende licenssystem afspejler det, der faktisk bliver spillet. Pointen er enkel nok: sangskrivere skal betales, når deres værker bliver fremført – men det kræver også, at man ved, hvad der rent faktisk er blevet spillet.
Det er her, Audoo kommer ind i billedet. Selskabet har udviklet teknologi, der kan overvåge musikbrug uden at spillestederne selv skal indsende sætlister. Ifølge Audoo kan mere detaljerede data være med til at gøre fordelingen mere præcis for både sangskrivere, venues og kollektive forvaltningsselskaber.
Stor variation i repertoiret
Pilotstudiet peger også på noget, som enhver med bare lidt erfaring fra mindre spillesteder vil genkende: repertoiret er ekstremt spredt. Under forsøget blev der registreret 2.238 genkendte livefremførelser, herunder 23 tribute-band-sæt med mere end 380 sange. Systemet identificerede også sangskrivere, der spillede deres eget materiale, blandt andet 13 sange fra katalogerne hos James Walsh fra Starsailor og Ben Ottewell fra Gomez.
I september alene blev 1.190 forskellige sange genkendt under liveoptrædener, og 87 procent af dem blev kun hørt én gang. Det er et ret markant billede af et musikliv, der ikke ligner radioens rotationslogik eller de største koncertproduktioners mere forudsigelige kataloger.
Det samme gjaldt den indspillede musik i venues: Her blev 10.943 tracks fra 6.248 artister identificeret. Ingen enkeltartist blev ifølge MVT hørt i mere end 16 af de 64 venues, der leverede data i september. Det understreger, hvor svært det kan være at bruge brede forbrugsmodeller som stedfortræder for, hvad der faktisk foregår på små scener.
Fair betaling er også et dataspørgsmål
Hele sagen handler i sidste ende om mere end teknik. Den handler om penge, gennemsigtighed og tillid i et led af musikbranchen, hvor økonomien i forvejen er presset. Hvis licensbetalinger og royaltyfordeling bygger på antagelser, der passer bedre på radio eller arenaer end på klubber og små spillesteder, risikerer både venues og sangskrivere at blive ramt skævt.
Det er også derfor, MVT kobler pilotstudiet til organisationens tidligere kampagne Set The Record Straight: Fair Licensing Fees. Tidligere i 2026 oplyste MVT, at man havde fundet mere end 666.000 pund i uoverensstemmelser knyttet til PRS-relaterede licensafgifter på tværs af spillesteder i England, Skotland og Wales. I ét tilfælde pegede organisationen på en fejl på 90.000 pund – et beløb, som ifølge MVT ville kunne lukke et grassroots-venue permanent.
MVT har desuden tidligere anslået, at der mellem marts 2022 og juni 2025 lå 14.000 pund i ikke-udbetalte midler fra artister alene i relation til ét venue-eksempel. Den slags tal er naturligvis MVT’s egne vurderinger, men de forklarer, hvorfor organisationen presser så hårdt på for mere præcise systemer.
Næste fase bliver større
Pilotprojektet bliver nu fulgt op af en større undersøgelse fra oktober til december 2026. Her vil MVT og Audoo indsamle data fra 108 grassroots-venues i Storbritannien for at få et bredere billede af musikforbruget og dets betydning for licensering og royaltybetaling.
Det bliver den del, der for alvor kan afgøre, om pilotstudiet blot peger på et problem – eller dokumenterer et strukturelt hul mellem den musik, der bliver spillet, og den måde pengene fordeles på.
Samtidig er presset på PRS For Music ikke kun kommet fra MVT. Council Of Music Makers har også efterlyst yderligere forbedringer og større præcision, gennemsigtighed og fairness i den kollektive forvaltning. Det er værd at holde øje med, fordi sagen rammer et ømt punkt i hele musikøkonomien: De små scener er ofte dér, nye sangskrivere og bands lærer håndværket, bygger publikum og tester materiale. Hvis betalingssystemet ikke kan aflæse det led ordentligt, er det ikke bare et administrativt problem, men et kulturelt et af slagsen.
Hør Music Venue Trust på Spotify
