Den amerikanske duo After er ugens navn på NMEs serie The Cover, og i den anledning har de delt en eksklusiv playliste med den meget præcise titel Music For Falling Asleep In The Sun.
Playlisten er lavet som ledsager til duoens nye Cover-profil hos NME, hvor After bliver præsenteret som et af mediets aktuelle bud på nye internationale navne, man bør holde øje med. Ifølge NME rummer udvalget blandt andet musik af Jon Hopkins, Julianna Barwick, Ryuichi Sakamoto og Malibu – navne, der også siger noget ret klart om den stemning, After selv arbejder i: drømmende, sanselig og let forskudt fra den almindelige poplogik.
En playliste, der passer direkte ind i duoens univers
Det interessante her er ikke bare, at endnu et ungt navn deler en playliste. Det er, at titlen og kunstnerne i udvalget ligger meget tæt op ad den æstetik, After allerede har bygget op omkring deres debutalbum Fell Asleep In The Sun, som udkom i juli.
Selv uden at høre hele playlisten først forstår man idéen: ambient, moderne klassisk, svævende elektroniske teksturer og musik, der ikke nødvendigvis kræver centrum i rummet, men ændrer det. Jon Hopkins og Ryuichi Sakamoto er ikke tilfældige navne at pege på, hvis man vil signalere både følsomhed, rum og detaljebevidst lyd. Julianna Barwick giver samme fornemmelse af vægtløs vokal og meditativ opløsning.
Det gør playlisten mere end bare promo. Den fungerer som et lille kig ind i duoens musikalske værksted – eller i hvert fald i den del af værkstedet, hvor stemninger, billeder og teksturer bliver samlet op.
NME sætter fokus på Afters vej ind i rampelyset
I den tilhørende Cover-historie fortæller After også om deres vej frem som duo. NME skriver, at medlemmerne Justine Dorsey og Graham Epstein oprindeligt mødte hinanden via en datingapp, før samarbejdet udviklede sig musikalsk.
Profilen kredser desuden om duoens Y2K-farvede udtryk og om, hvordan netop den æstetik bliver modtaget af et ungt publikum. Justine Dorsey siger til NME: “People who come to our shows are so young… It’s like a dream for them, the promise of Y2K.”
Det er en pointe, der giver mening i en tid, hvor årtusindskiftets popkultur igen bliver genbrugt, men ofte i mere poleret eller ironisk form. Hos After virker referencerne snarere som et drømmefilter end som ren retro. Det handler mindre om at kopiere 00’erne og mere om at genopføre følelsen af dem – den dér blanding af futurisme, kitsch, romantik og digital tåge, som mange yngre lyttere kun kender som efterbillede.
Debutalbummet trækker på maksimalistiske billedverdener
Fell Asleep In The Sun blev ifølge NME skabt med inspiration fra “super maximalist” popkultur. Duoen peger blandt andet på Tarsem Singhs kultfilm The Cell fra 2000 og Dave McKeans mørke fantasyfilm MirrorMask som visuelle pejlemærker.
Det er referencer, der fortæller noget vigtigt om Afters projekt. Begge værker er stærkt billedmættede, kunstige på den gode måde og helt uinteresserede i naturalisme. Når den slags universer bliver nævnt som inspirationskilder, peger det på en duo, der tænker i helheder – ikke bare i sange, men i stemninger, farver og underbevidste forbindelser mellem lyd og billede.
Dorsey formulerer det sådan i interviewet med NME: “It’s so important to keep a bank of unconscious images and fragments and stuff. They come out in really mysterious, interesting ways.”
Det er egentlig også en ret præcis beskrivelse af, hvordan mange af de mest interessante pop- og elektroniske projekter fungerer lige nu: ikke som lineære fortællinger, men som kollager af minder, medierester og følelsesmæssige glimt.
Hvorfor den lille historie er værd at bemærke
På overfladen er det en beskeden nyhed: et nyt navn deler en playliste i forbindelse med en medieprofil. Men for læsere, der følger nye kunstnere tidligt, er den slags ofte mere afslørende end en klassisk pressemeddelelse. En velvalgt playliste kan sige meget om temperament, lydideal og ambitioner – især når den hænger så tæt sammen med et aktuelt album som her.
After står stadig tidligt i karrieren, men kombinationen af et tydeligt æstetisk projekt, en debutudgivelse og et internationalt spotlight fra NME gør dem værd at holde øje med. Og hvis man vil forstå duoens univers, er Music For Falling Asleep In The Sun sandsynligvis et bedre sted at begynde end mange traditionelle artist statements.
Kilder:
