Netflix har nu udgivet alle otte afsnit af The Gentlemen sæson 2, hvor Theo James vender tilbage som Eddie Horniman i Guy Ritchies serieunivers. Den nye sæson fortsætter historien et år senere, hvor Eddie forsøger at udvide sit kriminelle imperium – med eller uden Bobbys opbakning.
For musikinteresserede seere er der også noget at komme efter. Ligesom i første sæson spiller musikken en tydelig rolle i seriens tone, hvor Guy Ritchie igen blander score og nøje udvalgte sangplaceringer. Det er ikke et soundtrack, der prøver at overdøve handlingen, men et, der understøtter seriens blanding af stiliseret kriminalkomedie, britisk attitude og skæve stemningsskift.
Christopher Benstead står igen for seriens score
Den originale musik til The Gentlemen sæson 2 er komponeret af Christopher Benstead. Han er en velkendt del af Guy Ritchies faste kreds og har også lavet musik til blandt andet The Ministry Of Ungentlemanly Warfare, spillefilmen The Gentlemen og The Covenant.
Det giver god mening, at Ritchie holder fast i Benstead. Hans musik har en evne til at lægge sig mellem det elegante og det truende uden at miste fremdrift, og det passer præcist til et univers, hvor overklassemiljøer, vold og sort humor hele tiden støder sammen.
Sangene i The Gentlemen sæson 2 – afsnit for afsnit
Ud over scoret byder sæsonen på en håndfuld markante sangvalg. Der er ikke tale om et overfyldt soundtrack, men snarere om få, velplacerede numre, der giver scenerne ekstra karakter.
- Afsnit 1: ‘My Son Tim’ – John Francis Flynn
- Afsnit 2: ‘Krunk’ – Sad Night Dynamite
- Afsnit 3: ‘One And Only’ – Gabriels
- Afsnit 4: ‘How Could I Help But Love You’ – Aaron Neville
- Afsnit 5: ‘Return Of The Tres’ – Delinquent Habits
- Afsnit 5: ‘Young Lady, You’re Scaring Me’ – Ron Gallo
- Afsnit 6: ‘Vivo Sarai (Staying Alive)’ – Eva Eva Eva
- Afsnit 6: ‘It’s Not For Me To Say’ – Johnny Mathis
- Afsnit 6: ‘Amuri Amuri’ – Otello Profazio
- Afsnit 7: Ingen identificerede sange oplyst
- Afsnit 8: ‘What Have You Done’ – Naomi Shelton and The Gospel Queens
Et soundtrack med plads til kontraster
Det mest interessante ved sanglisten er måske ikke mængden, men spændet. Sad Night Dynamite og Delinquent Habits peger mod noget mere beskidt og energisk, mens Johnny Mathis og Aaron Neville tilfører en helt anden elegance. Den type kontraster har altid været en vigtig del af Guy Ritchies musikbrug: voldelige eller absurde situationer får ofte ekstra bid, når de spejles i musik, der går i en anden følelsesretning.
Det er også værd at bemærke, at serien ikke kun læner sig op ad de mest oplagte katalogvalg. Navne som John Francis Flynn, Gabriels og Otello Profazio giver soundtracklisten lidt mere personlighed end den rene greatest hits-model, som mange streamingserier ellers falder tilbage på.
Hvis man kunne lide måden, første sæson brugte musik på, er der altså god grund til også at holde øje – og især øre – med sæson 2. Det er stadig ikke en serie, hvor soundtracket står alene som popkulturel hovedattraktion, men musikken er med til at give The Gentlemen den særlige blanding af cool overflade, skæv humor og latent uro, som serien lever af.