Talking Heads gør klar til at markere 50-året for debutalbummet Talking Heads: 77 med en ny bog. New Feeling udkommer 18. maj 2027 og samler både hidtil upubliceret arkivmateriale og nye essays fra bandets egne medlemmer samt en usædvanligt stærk kreds af bidragydere.
Det mest opsigtsvækkende ved projektet er ikke bare jubilæet, men kombinationen af kilder og stemmer: håndskrevne sangtekster, originale albumskitser, private fotos og nye tekster fra blandt andre Lorde, Debbie Harry, Jeff Bridges og den norske forfatter Karl Ove Knausgård. Det peger på en bog, der vil mere end at være endnu en coffee table-udgivelse til samlere.
Arkivfund fra et band, der stadig kaster lange skygger
I en video delt af Abrams Books fortæller guitarist og keyboardspiller Jerry Harrison, at materialet blandt andet rummer håndskrevne tekster, originale skitser og private billeder, hvoraf nogle ifølge ham ikke har været ude af arkivet i mere end 40 år. Det er den slags detaljer, der gør en jubilæumsbog interessant også for læsere, der allerede kender historien om bandets vej fra kunstskolemiljøet til New Yorks klubscene.
Talking Heads har altid været et band, hvor det visuelle, det konceptuelle og det musikalske hang tæt sammen. Derfor giver det mening, at netop skitser, noter og billeder får en central plads. For et band, der byggede sin identitet i spændingsfeltet mellem kunstskole, punk, funk og avantpop, kan den slags materiale sige næsten lige så meget som endnu et retrospektivt interview.
Lorde og Knausgård blandt de nye stemmer
Bogen får også en nutidig dimension gennem de eksterne bidrag. Lorde er et oplagt navn i den sammenhæng. Hun medvirkede også på hyldestalbummet til Stop Making Sense, hvor hun fortolkede Take Me to the River, og hendes tilstedeværelse understreger, at Talking Heads ikke kun er et kanoniseret navn fra new wave-historien, men et band, som stadig bliver læst, lyttet til og genfortolket af nyere generationer.
At Debbie Harry også er med, giver historisk tyngde fra samme New York-miljø, mens Jeff Bridges og Karl Ove Knausgård peger på, hvor bredt bandets rækkevidde er blevet. Knausgård er et særligt interessant valg: Hans blik som forfatter kan potentielt tilføre noget andet end den sædvanlige rockmytologi og i stedet gå tættere på den rastløse, intellektuelle energi, der altid har ligget i Talking Heads.
Fra kunstskole til CBGB
I samme video beskriver trommeslager Chris Frantz bogens fortælling som historien om tre kunstskolestuderende, der mødtes på Rhode Island School of Design og fandt vej til CBGB – centrum for New Yorks punk- og new wave-scene. Det er en velkendt fortælling, men også en, der tåler at blive genbesøgt, fordi Talking Heads netop aldrig lød som et band, der bare ville være en del af scenen.
Hvor mange af samtidens grupper dyrkede det rå og direkte, arbejdede Talking Heads med stram rytmik, nervøs præcision og en sangskrivning, der kunne være både kølig, dansabel og dybt sær på samme tid. Debuten fra 1977 står stadig som et album, hvor kunstskoleæstetik og popinstinkt mødes uden at udligne hinanden.
Stop Making Sense lever videre
New Feeling kommer også til at rumme behind-the-scenes-billeder fra produktionen af Jonathan Demmes koncertfilm Stop Making Sense fra 1984. Det er næppe tilfældigt, at netop den film igen trækkes frem. A24 genudgav den i 2023, og filmen fik i den forbindelse endnu en tur gennem den kulturelle samtale – ikke som nostalgisk kuriosum, men som et værk, der stadig føles levende, fysisk og formmæssigt skarpt.
Det siger også noget om Talking Heads’ særlige efterliv. Mange bands fra perioden bliver hyldet for deres plader; Talking Heads bliver også ved med at blive genopdaget gennem billeder, performance og sceneidéer. Stop Making Sense er stadig en lektion i, hvordan et band kan bygge intensitet med arrangementer, timing og kropslig tilstedeværelse i stedet for bare volumen.
Ingen genforening – men et nyt kig ind i maskinrummet
Bogen er næppe et forvarsel om en egentlig genforening. Talking Heads gik i opløsning i 1991, og forholdet mellem medlemmerne har gennem årene været præget af både distance og sporadiske fælles optrædener i offentligheden. Derfor er New Feeling snarere interessant som et kurateret tilbageblik end som optakt til nyt samarbejde på en scene.
Det gør ikke projektet mindre væsentligt. Tværtimod kan en bog som denne være mere afslørende end en symbolsk reunion, hvis den faktisk åbner arkivet og lader både bandet og udefrakommende stemmer gå i dialog med materialet. For et band, der har betydet så meget for alt fra postpunk og art rock til moderne indiepop, er det en mere spændende måde at fejre et jubilæum på end blot at trykke endnu en T-shirt.
David Byrne er fortsat den mest synlige af de fire som solokunstner, og han viste senest på Roskilde Festival, hvor stærkt hans sceneinstinkt stadig er. Men New Feeling peger på noget andet: at Talking Heads som samlet historie stadig er rig nok til at åbne nye rum – også på tryk.
