Sunmi har været en markant figur i K-pop siden Wonder Girls slog igennem i slutningen af 00’erne, men først i 2025 udgav hun sit første egentlige soloalbum, Heart Maid. Det alene gør et nyt interview med den sydkoreanske stjerne interessant: Ikke som letbenet tech-snak, men som et sjældent kig ind i arbejdsrutinerne og selvkritikken hos en artist, der har været i branchen længe nok til at kende både hype, pauser og genopfindelse.
I et Q&A-interview med The Verge fortæller Sunmi blandt andet, at mobilen er hendes vigtigste arbejdsredskab, fordi idéer til tekster og musik skal kunne fanges med det samme. Hun peger også på Notion, Google Drive, YouTube og Claude som faste digitale værktøjer i hverdagen. Det lyder måske prosaisk, men siger faktisk noget ret præcist om den moderne popkunstners virkelighed: sangskrivning foregår ikke kun i studiet, men i noter, stemmememoer, delte dokumenter og hurtige skitser på farten.
Fra Wonder Girls til et sent soloalbum
Sunmi debuterede med Wonder Girls i 2007. Gruppen blev et af de tidlige K-pop-navne med reel gennemslagskraft uden for Sydkorea, og den engelske version af “Nobody” blev i 2009 den første K-pop-sang på Billboard Hot 100. Det er et vigtigt historisk punkt, fordi det placerer Sunmi i en generation, der var med til at bane vejen længe før K-pop blev global mainstream på den måde, vi kender i dag.
Hun forlod gruppen i 2010 for at vende tilbage til studierne, men kom senere tilbage til musikken og udgav solo-EP’en Full Moon i 2014. Siden fulgte en række stærke singler, hvor især “Gashina” cementerede hende som en soloartist med en tydeligere, mere særpræget profil end meget af den mere strømlinede idol-pop. Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at et fuldlængdealbum først kom så sent. For en artist med Sunmis katalog og status føles det næsten bagvendt – men måske også meget sigende for en karriere, der har udviklet sig mere i markante nedslag end i klassisk albumlogik.
“Forever July” peger på den personlige retning
I år udgav Sunmi også singlen “Forever July”, som ifølge kildematerialet blander 90’er-R&B-synthflader med elastisk bas og UK garage-inspirerede trommer. Det er en kombination, der passer godt til hendes bedste materiale: pop, der er umiddelbart fængende, men som næsten altid har en lille skævhed i groove, stemning eller attitude. Hun har selv beskrevet nummeret som et af sine mest personlige, og det giver ekstra vægt til interviewets mere åbne passager om tvivl, fokus og arbejdsdisciplin.
Det mest interessante ved Sunmi er nemlig ofte ikke bare sangene, men måden hun balancerer kontrol og sårbarhed på. Hun har i årevis været en performer med stærk scenekarisma, men også en artist, der tør lade det lidt kantede og uperfekte stå frem. Den slags bliver tydeligere, når hun taler om egne fejltrin uden at pakke dem ind.
Usædvanlig ærlighed om egne sange
Interviewets mest opsigtsvækkende passage handler ikke om gadgets, men om hendes eget katalog. Sunmi fremhæver “Tail” som den sang, hun er mest stolt af, fordi den stadig giver hende et særligt spændingsfelt med publikum live. Det er let at forstå. “Tail” er bygget på præcision, fysisk spænding og kontrolleret udløsning – den slags numre lever eller dør på timing, og når de virker på en scene, kan man mærke det helt ned i publikums reaktioner.
Omvendt er hun langt hårdere ved “You Can’t Sit with Us”, som hun kalder den sang, hun er mindst stolt af. Ifølge The Verge kritiserer hun både sin rapdebut, teksten og sin egen vokal på nummeret. Den slags selvkritik er usædvanligt kontant i en branche, hvor kunstnere ofte taler om selv de mindre vellykkede udgivelser i meget kontrollerede vendinger. Her fremstår Sunmi mere som en erfaren musiker end som et poleret idol-brand: Hun ved godt, når noget ikke landede, som det skulle.
Øre-rensningsvideoer, deepfakes og ydmyghed
Ja, interviewet rummer også de mere kuriøse detaljer. Sunmi kalder videoer med øre-rensning på YouTube sit “happy place online”, nævner MapleStory som et spil med stærke barndomsminder og peger på deepfakes som en tech-trend, hun gerne så forsvinde. Det sidste er ikke bare en hurtig punchline. For en offentlig person i en visuelt ekstremt eksponeret branche er deepfakes et reelt problem, og hendes korte reaktion – “Ew” – rammer egentlig meget præcist.
Mere væsentligt er måske det råd, hun fremhæver som det bedste, hun har fået: at forblive ydmyg. Det kan lyde som standardstof, men i Sunmis tilfælde hænger det sammen med en karriere, der har overlevet både brancheforandringer, gruppedynamikker, pauser og skiftende musikalske faser. Hun har været med længe nok til at vide, at popkarrierer ikke kun bæres af talent og timing, men også af evnen til at blive ved.
Det er i virkeligheden det mest interessante ved interviewet. Ikke at Sunmi bruger Notion, eller at hun har fire faner åbne. Men at en artist med næsten to årtiers erfaring stadig taler som en, der arbejder, tvivler, justerer og prøver igen. Det klæder hende – og det forklarer måske også, hvorfor hendes bedste musik stadig føles mere levende end rutinepræget.
