Rosalía var nattens musikalske gæst på Saturday Night Live lørdag 10. oktober, hvor hun brugte to sange fra 2025-albummet Lux til at forvandle det amerikanske tv-studie til noget, der lignede et lille performanceværk. Først kom ‘Reliquia’, siden afslutteren ‘Magnolias’ – og begge numre blev båret af en iscenesættelse, der sagde næsten lige så meget som selve sangene.
Det var tredje afsnit i programmets 52. sæson, denne gang med komikeren Shane Gillis som vært. Rosalía nøjedes ikke med at levere to pligtskyldige tv-optrædener. Hun gik efter et klart visuelt greb i begge sange og holdt fast i det hele vejen igennem.
I ‘Reliquia’ stod hun i sort balletskørt og sang næsten uden bevægelse, mens hun blev stående en pointe gennem hele den cirka fire minutter lange optræden. Først mod slutningen blev det statiske billede brudt, da dansere kom ind på scenen, og nummeret kulminerede i hårde strobelys. Senere i udsendelsen vendte hun tilbage i hvidt til ‘Magnolias’, hvor et regnvejr begyndte midt i sangen og efterlod hende drivvåd ved slutningen.
To sange, to billeder – samme kompromisløse idé
Det interessante ved de to SNL-optrædener er ikke bare, at de var teatralske, men at de ramte to forskellige sider af Lux. ‘Reliquia’ blev præsenteret som kontrolleret spænding: næsten ingen bevægelse, maksimal koncentration og et fysisk krævende scenebillede, der gjorde sangen mere skulpturel end traditionelt tv-venlig. Det er et greb, der kræver selvtillid. Når en kunstner står næsten stille i bedste sendetid, er der ingen steder at gemme sig.
‘Magnolias’ gik den modsatte vej. Her blev det mere opløst, mere udsat og mere filmisk, da regnen satte ind. Den slags kan hurtigt blive ren effekt, men i Rosalías tilfælde passer det til en kunstner, der længe har arbejdet med at lade krop, stemme og scenografi smelte sammen til én samlet fortælling.
Anden gang som musikalsk gæst
Det var anden gang, Rosalía optrådte som musikalsk gæst i Saturday Night Live. Første gang var i marts 2022, hvor hun spillede ‘Chicken Teriyaki’ og ‘La Fama’. Siden da er hendes internationale position kun blevet større, og denne nye SNL-optræden virkede også som en markering af, hvor langt hendes sceneæstetik har bevæget sig.
Hun dukkede desuden kort op i en comedy-sketch i udsendelsen, hvor hun optrådte i en tankeboble og opfordrede Shane Gillis’ figur til at forlade sin syge mors sygeseng for at tage til en Jelly Roll-koncert på Sphere i Las Vegas. Det er en lille detalje, men også et tegn på, at hun i stigende grad bruges som popkulturelt referencepunkt i amerikansk prime time – ikke kun som musiker, men som figur.
‘Lux’ har flyttet Rosalía et nyt sted hen
Baggrunden for optrædenerne er naturligvis Lux, som udkom i november sidste år og siden har været centrum for Rosalías globale turné, der nu er afsluttet. Albummet blev beskrevet af NME som “an astonishing record” i magasinets femstjernede anmeldelse, og det er værd at hæfte sig ved, fordi netop Lux lader til at have givet hende et endnu friere rum til at tænke i helheder frem for enkeltstående popsange.
Ifølge det foreliggende kildemateriale markerede Lux også et markant musikalsk skifte efter Motomami fra 2022. Blandt bidragyderne på albummet er Guy-Manuel de Homem-Christo fra Daft Punk, som har været med til at skrive ‘Reliquia’. Det siger noget om ambitionsniveauet, men også om Rosalías evne til at samle samarbejdspartnere, der kan skubbe hendes lyd i nye retninger uden at udviske hendes egen signatur.
Albummet rummer også samarbejdet ‘Berghain’ med Björk, som de to fremførte sammen ved BRIT Awards i Manchester i februar. Den slags forbindelser kommer ikke ud af ingenting. Rosalía har i flere år befundet sig i et felt, hvor avantgardepop, global mainstream og stærk visuel tænkning mødes, og SNL-optrædenerne passede præcist ind i den position.
Aktuel uge med både U2-forbindelse og branchekritik
Rosalía har i det hele taget haft en bemærkelsesværdig uge. Tidligere på ugen fortalte hun, at Bono havde kontaktet hende for at få råd om spanske tekster til ‘The Mirror Maker (Rosalía)’, en sang skrevet om hende til U2’s kommende album Carnaval De Luz. Det er den slags detalje, der understreger, hvor usædvanlig hendes status er blevet: Hun er ikke bare en stjerne, men en kunstner andre store navne aktivt orienterer sig imod.
I maj blev hun desuden kåret som International Songwriter Of The Year ved Ivor Novello Awards. Her brugte hun sin takketale til at efterlyse større mangfoldighed i musikbranchen og sagde, at hun skabte Lux, fordi hun oplevede, at verden manglede ømhed. Den tanke kan man faktisk godt se spejlet i de to SNL-numre: den ene hårdt disciplineret, den anden sårbar og gennemblødt, men begge med en tydelig vilje til at gøre popoptræden til noget mere end bare promovering.
Det er i sidste ende det mest interessante ved Rosalías tilbagevenden til Saturday Night Live. Hun brugte ikke platformen til at spille sikkert. Hun brugte den til at insistere på form, stemning og fysisk nærvær i et format, der ofte belønner det hurtige og umiddelbart aflæselige. Det gjorde de to optrædener langt mere mindeværdige end den gennemsnitlige tv-booking.
Kilder:
