Spil Dansk-ugen på Sejergaardsskolen i uge 44 bliver markeret med en koncertidé, der rammer lige ned i den danske fællessangstradition: Publikum har selv været med til at vælge sangene.
Onsdag og torsdag spiller det midtsjællandske band The Formænd to såkaldte “på opfordring-koncerter”, hvor billetkøberne på forhånd er blevet bedt om at indsende ønsker til danske klassikere fra 80’erne og 90’erne. Ifølge Sejergaardsskolen har interessen været markant større end ventet.
Det gør arrangementet mere interessant end en almindelig temakoncert. Her er det ikke bare et band, der spiller et fast nostalgisæt, men et repertoire formet af publikums egne minder, favoritter og fællessange.
80’er- og 90’er-hits lever stadig stærkt
Ifølge oplysningerne fra Sejergaardsskolen spænder ønskerne bredt blandt nogle af de største danske hits fra to årtier, der stadig fylder meget i den kollektive musikbevidsthed. Den slags koncerter fungerer ofte bedst, når sangkataloget både rummer de helt store omkvæd og de lidt mere personlige publikumsfavoritter – og netop den balance kan være med til at give aftenerne deres særlige karakter.
Bandet siger i forbindelse med koncerterne: “Der er kommet langt flere forslag, end vi havde forventet. Det viser, hvor stærkt de danske sange fra 80’erne og 90’erne stadig lever hos publikum.”
Det er i sig selv en ret præcis temperaturmåling på den danske nostalgi-pop. Musik fra 80’erne og 90’erne har i årevis haft et stærkt liv uden for radioernes hitrotation – på festivaler, byfester, temakoncerter og spillesteder, hvor fællessangen ofte er mindst lige så vigtig som selve originaliteten.
Et band bygget op omkring danske hits
The Formænd består ifølge pressemeddelelsen af to sangerinder og fire musikere og spiller udelukkende danske 80’er-hits. Beskrivelsen lægger vægt på spilleglæde, energi og respekt for originalsangene – to ting, der er afgørende i netop denne type koncertformat.
Når et band bygger sit udtryk op omkring velkendte danske sange, handler det ikke kun om at ramme tonerne rigtigt. Det handler også om timing, arrangementer og forståelsen for, hvornår publikum skal have lov til at synge med, og hvornår musikerne selv skal drive sangene frem. Især i et ønskekoncept kan det give en anden dynamik end ved en traditionel koncert, fordi sættet potentielt bliver mere varieret og mindre forudsigeligt.
At ønskerne har sendt bandet i øvelokalet, giver også mening. Når publikum selv vælger, kan man ikke nøjes med de mest oplagte evergreens. Så skal kataloget være bredt nok til at håndtere både de sikre fællessangsnumre og de sange, som måske betyder noget særligt for netop dette publikum.
En lokal markering af Spil Dansk
Koncerterne er en del af Sejergaardsskolens Spil Dansk-arrangement i uge 44. Spil Dansk har gennem mange år fungeret som en landsdækkende markering af dansk musikliv, og lokalt er det ofte netop den slags arrangementer, der gør initiativet levende: koncerter, fællessang og møder mellem publikum og musik i øjenhøjde.
På Sejergaardsskolen er Alberte Winding hovednavn, hvilket placerer The Formænds ønskekoncerter i en tydelig dansk sangtradition. Kombinationen af et etableret hovednavn og et publikumsstyret koncertformat giver arrangementet en bred appel – både til dem, der kommer for de velkendte sange, og til dem, der gerne vil opleve, hvordan et lokalt band omsætter publikums ønsker til en egentlig koncertoplevelse.
Nostalgi med et aktivt greb
Der findes mange koncerter, der lever på nostalgi alene. Det mere interessante her er, at Sejergaardsskolen og The Formænd forsøger at gøre nostalgien aktiv. Publikum er ikke bare modtagere, men medkuratorer af aftenen.
Det kan lyde som en lille detalje, men det ændrer faktisk koncertens præmis. Når folk selv har ønsket sangene, bliver relationen til musikken mere direkte. Man lytter anderledes til et nummer, man selv har været med til at få på sættet, og fællessangen får ofte mere tyngde, når den udspringer af publikums egne valg frem for et standardiseret hitmedley.
For en skole og et lokalt kulturarrangement er det en enkel, men stærk idé: at bruge dansk pophistorie som noget, man ikke bare mindes, men deltager i. Hvis responsen på forhånd er et pejlemærke, er der lagt op til to aftener, hvor de danske 80’ere og 90’ere ikke bare bliver genopført, men genaktiveret i fællesskab.
