Olivia Rodrigo har sendt endnu en ny version ud af sangen ‘Expectations’, denne gang som remix med Chappell Roan. Samtidig er der landet en musikvideo, der løfter nummeret ud af den almindelige deluxe-logik og over i noget langt mere idérigt – ikke mindst fordi David Byrne også er med.
Remixet tager udgangspunkt i ‘Expectations’ fra Rodrigos album You Seem Pretty Sad for a Girl so in Love, som udkom tidligere på året. Hvor originalen allerede havde et skarpt blik for de standarder, man sætter for sine relationer, giver Chappell Roan-versionen sangen en ny dynamik ved at lade perspektivet skifte midtvejs.
Et remix, der faktisk ændrer sangen
Det er efterhånden blevet fast praksis i poppen at forlænge et albums levetid med remix, gæstevers og alternative udgaver. Men der er forskel på rene streaming-forlængere og de versioner, der faktisk tilfører noget musikalsk eller fortællemæssigt. Her virker samarbejdet mellem Olivia Rodrigo og Chappell Roan som mere end bare et navnetræk på tracklisten.
I videoen synger Rodrigo først sangens oprindelige første vers, før Chappell Roan overtager det nye andet vers. Ifølge kildematerialet synger Roan om en kvinde, og derfor ændres “boy” også til “girl” i andet omkvæd. Det er en lille detalje, men den gør noget vigtigt ved sangens tyngde: Den bliver ikke bare genindspillet, men omformet.
Det klæder også netop de to kunstnere at mødes her. Rodrigo har gjort følelsesmæssig præcision og skarptskårne poprock-sange til sit særkende, mens Chappell Roan ofte arbejder mere teatralsk, flamboyant og identitetsbevidst. Når de to stemmer mødes i samme nummer, ligger spændingen derfor ikke kun i kendisfaktoren, men i kontrasten mellem deres udtryk.
David Byrne som gameshow-vært
Musikvideoen er bygget op omkring det fiktive gameshow ‘The Big Expectations Show’. Her optræder David Byrne som både vært og publikum i et univers, der lyder præcis så skævt, som man kunne håbe. Talking Heads-ikonets tilstedeværelse giver videoen en ekstra kant, fordi han ikke bare er et tilfældigt cameo-navn, men en figur, der tilfører hele opsætningen en tør, lettere absurd autoritet.
Rodrigo optræder som forskellige versioner af sig selv i løbet af videoen, før “the Roans” dukker op som modpart halvvejs inde. Det er et greb, der passer godt til sangens tema om forventninger, selvbilleder og de roller, man ender med at spille i kærlighedslivet. Videoen lyder på papiret som en gimmick, men idéen virker mere gennemtænkt end det.
Byrnes medvirken er også interessant i en bredere popkontekst. Han er en kunstner, som yngre navne ofte bruger som referencepunkt for skævhed, intellekt og performancebevidsthed. Når han dukker op her, er det svært ikke at læse det som et signal om, at Rodrigo og hendes hold gerne vil mere end bare levere endnu et hurtigt promo-klip.
Olivia Rodrigo åbner døren for flere gæster
På You Seem Pretty Sad for a Girl so in Love havde Olivia Rodrigo allerede besøg af Robert Smith fra The Cure, som var hendes første gæsteartist på et album. Det var i sig selv bemærkelsesværdigt, fordi Rodrigo længe har stået stærkt alene som fortæller og frontfigur i sine egne sange.
Med Chappell Roan-remixet ser det ud til, at hun er begyndt at bruge gæster mere aktivt som en del af sit univers. Det giver mening. Ikke fordi alle popalbum nødvendigvis skal have feature-navne presset ind over sig, men fordi Rodrigo er nået til et punkt i karrieren, hvor hun kan vælge samarbejder, der siger noget om hendes smag og ambitioner.
Robert Smith pegede bagud mod den melankolske, guitarbårne tradition, som også har præget dele af hendes sangskrivning. Chappell Roan peger mere mod samtidens queer-pop og sceniske overskud. David Byrne i videoen lægger så endnu et lag ovenpå. Tilsammen tegner det et billede af en artist, der er i gang med at udvide sit rum uden at miste sit eget centrum.
Et album, der stadig bliver holdt i live
Rodrigos tredje album blev godt modtaget, og Soundvenues anmelder Morten Birkmose kvitterede med fem stjerner. Han skrev blandt andet, at “det smukke og det smertefulde vandrer sammen”. Den formulering rammer også meget godt det felt, Rodrigo fortsat arbejder i: popmusik, der er umiddelbart fængende, men som hele tiden bæres af følelsesmæssig friktion.
Det nye remix ændrer næppe alene fortællingen om albummet, men det holder det levende på en måde, der føles mere kreativ end kalkuleret. Og i en tid, hvor remix ofte mest fungerer som ekstra metadata til streamingtjenesterne, er det faktisk værd at bemærke, når en alternativ version kommer med både et nyt perspektiv, en tydelig medspiller og en video, der tør være mærkelig.
Det bliver nu interessant at se, om ‘Expectations’ står alene, eller om Olivia Rodrigo fortsætter med at åbne albummet for flere gæster i de kommende måneder.
