Muse har lagt endnu en håndfuld store europæiske datoer oven i turnéen bag The Wow! Signal. Fredag offentliggjorde den britiske trio otte nye arenakoncerter i Portugal, Frankrig og Spanien, alle placeret i januar 2027.
De nye datoer sender Matt Bellamy, Chris Wolstenholme og Dominic Howard til MEO Arena i Lissabon 10. januar, videre til to aftener i Bordeaux 12. og 13. januar, to i Lyon 16. og 17. januar, to i Madrid 19. og 20. januar og til sidst Valencia 23. januar.
Billetsalget åbner torsdag 8. oktober klokken 9 lokal tid. Der bliver også adgang til forsalg fra tirsdag 6. oktober klokken 9 lokal tid for fans, der registrerer sig via bandets officielle kanaler.
En turné, der vokser videre efter 2026
De nye koncerter kommer som en direkte forlængelse af Muse’s allerede annoncerede britiske og europæiske turné senere i år. Her spiller bandet blandt andet to aftener i Manchester på Co-op Live 12. og 13. november samt to koncerter i London i The O2 15. og 16. november.
Turnéen følger op på trioens nordamerikanske 2026-runde, som bandet ifølge kildematerialet netop har afsluttet. Det siger også noget om Muse’s fortsatte format som liveband: selv når kataloget er stort nok til at leve på gamle triumfer, bliver der stadig bygget nye arenaopsætninger og tænkt i næste niveau af produktionen.
Det er i øvrigt værd at hæfte sig ved, at de nye datoer ikke bare er spredte enkeltstående stop. Bordeaux, Lyon og Madrid får alle dobbeltkoncerter. Det peger på en turnéplan, hvor Muse fortsat satser på de markeder, hvor bandet traditionelt har haft et særligt stærkt arena- og festivalpublikum.
Science fiction, lasere og Muse i stor skala
Muse har aldrig været et band, der tænker småt på en scene, og den nye turné ser ud til at fortsætte den linje. I et interview med NME tidligere på året beskrev Matt Bellamy ambitionerne for den aktuelle liveproduktion sådan: “We’re trying to build a spaceship – as you do.”
Han fortalte også, at bandet arbejder med nye laseridéer og en mere udpræget sci-fi-ramme omkring showet. Det lyder præcis som Muse, når de er mest Muse: et band, der stadig insisterer på at gøre arenarock til et fysisk og visuelt totalteater i stedet for bare at stille tre musikere foran en bagvæg af skærme.
Det er også dér, gruppen ofte har haft sin største styrke live. Selv når sangmaterialet deler vandene, har Muse haft en særlig evne til at få de store rum til at føles som en del af kompositionen. Riffs, synth-bund, Bellamys falset og de hårdt optrukne dynamiske skift er skrevet til at ramme bredt og højt, og derfor giver det mening, at netop arenaformatet stadig er bandets naturlige hjemmebane.
“The Wow! Signal” er centrum for den nye fase
Turnéen bæres af The Wow! Signal, Muse’s 10. album, som udkom i juni. Kildematerialet peger på, at albummet markerer den aktuelle æra, og det var også omkring den udgivelse, bandet lancerede sig selv live med en intim koncert på Brixton Academy i foråret – deres første optræden på spillestedet siden 2001.
Det er et klassisk Muse-greb at veksle mellem det nære og det monumentale: først et mindre, symbolsk show med historisk resonans, derefter de store sale, hvor sangene kan foldes helt ud. Den kontrast har bandet været dygtige til gennem store dele af karrieren.
På den kommende etape får Muse selskab af amerikanske Dead Poet Society på de allerede annoncerede 2026-datoer i Storbritannien og Europa, ifølge det oplyste materiale. Der er i det foreliggende kildestof ikke bekræftet supportnavne til de nye januarshows i 2027.
Her spiller Muse i januar 2027
De nye europæiske datoer ser sådan ud:
- 10. januar – MEO Arena, Lissabon
- 12. januar – Arkéa Arena, Bordeaux
- 13. januar – Arkéa Arena, Bordeaux
- 16. januar – LDLC Arena, Lyon
- 17. januar – LDLC Arena, Lyon
- 19. januar – Movistar Arena, Madrid
- 20. januar – Movistar Arena, Madrid
- 23. januar – Roig Arena, Valencia
For et band, der efterhånden har været arena- og festivalhovednavn i årtier, er det ikke i sig selv opsigtsvækkende, at Muse annoncerer flere koncerter. Det interessante er snarere, at de fortsat udvider i blokke og holder fast i den storladne liveidentitet, som har gjort dem til et af de få britiske rockbands fra deres generation, der stadig kan tænke i europæiske arenaer uden at virke som et rent nostalgiprojekt.
