La Roux’ fjerde album Old Flames lyder ikke som den tunge, indadvendte breakup-plade, man kunne have forventet. Tværtimod beskrives albummet i The Guardians anmeldelse som en let, hookfyldt og overraskende smidig plade, selv om den er skrevet i kølvandet på nogle voldsomme år for Elly Jackson.
Ifølge The Guardian arbejdede Jackson på albummet i seks år. I den periode sluttede et 17 år langt forhold, hun konfronterede sin afhængighed af cannabis, fik diagnoserne autisme og ADHD og lagde samtidig sit markante, høje hårlook bag sig. Det giver en oplagt forventning om et mørkt og meditativt album. Men Old Flames går i en anden retning.
Åbner i mørke, men bliver ikke der
De første sange peger ellers mod noget mere klaustrofobisk. The Guardian fremhæver “Cabin Fever” og “Lose Myself” som numre, der kredser om henholdsvis dårlig mental trivsel og afhængighed. Førstnævnte beskrives med kvælende bas og ustabile synthesizere, mens “Lose Myself” ifølge avisen har noget foruroligende over sig med børnerimsagtige vers og et voldsomt omkvæd.
Her nævner anmeldelsen også en reference til de mere hårdtslående elementer fra Michael Jacksons HIStory-periode. Det er en interessant markør, fordi den peger på, at La Roux ikke bare arbejder med synthpop som stilmarkør, men også med en mere kantet og fysisk produktion i albummets begyndelse.
Et breakup-album med bevægelse i kroppen
Det centrale greb på Old Flames er dog, at Elly Jackson ikke bliver hængende i selvmedlidenhed eller storladen tragedie. The Guardian kalder albummet en dissektion af et forhold, men leveret gennem kinetisk R&B fra årtusindskiftet og pop med tydelig 90’er-gæld.
Det er i sig selv en stærk idé: at skrive om opløsning uden at lade musikken synke sammen under vægten af emnet. Selv når teksterne rammer hårdt, bliver de ifølge anmeldelsen båret af varme produktioner og lokkende hooks. På “To Make Our Love” synger Jackson om et forhold, der glider ud af hænderne, men nummeret beskrives samtidig som hoppende og melodisk i en stil, der leder tankerne mod Ace of Base. “Night Vision” har på papiret knusende tekstlinjer, men musikalsk sammenlignes det med den åbne, lette fornemmelse i Mariah Careys “Heartbreaker”.
Det er den slags kontrast, der ofte afgør, om et breakup-album føles levende eller bare tungt. Her lyder pointen til at være, at Jackson vælger fremdrift frem for fastlåsning.
Mere optaget af vejen ud end af såret
Det mest tiltalende ved anmeldelsen er måske netop dens læsning af, hvad Jackson vil med pladen. The Guardian peger på, at hun virker mere interesseret i at komme om på den anden side af hjertesorgen end i at genopføre den igen og igen.
Det bliver især samlet op i “Babyline”, som beskrives som solbeskinnet, selv om sangens erkendelse er hårdt tilkæmpet. Her ligger albummets egentlige drejning: Old Flames handler ikke kun om tab, men om at slippe et mønster, der bliver ved med at gøre ondt.
Det gør også albummet til noget mere end bare endnu en plade om et forlist forhold. I The Guardians læsning bliver det et voksent breakup-album, hvor styrken ikke ligger i at være urørlig, men i at acceptere, at man ikke er det. Den afsluttende reference til La Roux’ eget “Bulletproof” er derfor præcis nok: Elly Jackson skriver ikke længere fra den position, hvor panseret skal holdes blankt. Hun skriver fra stedet bagefter.
En lettere lyd med tung bagage
Det er en spændende kombination, fordi den bryder med den forventning, som ofte følger kunstnere, der vender tilbage efter lange pauser og personlige omvæltninger. Man kunne nemt forestille sig et album, der gjorde alvoren til hele sin identitet. Men hvis The Guardians anmeldelse rammer rigtigt, er Old Flames mere raffineret end som så.
Pladen tager tung bagage med ind i rummet, men nægter at lade den bestemme temperaturen i hvert eneste nummer. Det lyder mindre som et sammenbrud sat til musik og mere som en kunstner, der har fundet en måde at få bevægelse, popfornemmelse og følelsesmæssig præcision til at eksistere samtidig.
Det er ikke nogen lille bedrift. Og det gør Old Flames til et album, der umiddelbart virker mere interessant for sin balance end for sin dramatik.
