Kimj står et sted, hvor undergrund, klubmusik og global pop begynder at flyde sammen. Den koreansk-amerikanske producer – født i Busan som Jaehyun Kim – fortæller i et nyt interview med NME, at han arbejder på sit hidtil største projekt: et 30 numre langt album med titlen Dance Music, som efter planen skal udkomme i de kommende uger.
Det er i sig selv en nyhed, men det interessante ligger mindst lige så meget i, hvad projektet siger om Kimj lige nu. Han er ikke bare endnu en internetproducer med fart på distortion-knappen. Han er blevet en samlende figur i en løs, men tydeligt voksende asiatisk og asiatisk-amerikansk undergrund, hvor kunstnere på tværs af lande, sprog og scener bruger elektronisk musik som både identitetsmarkør og modstandssprog.
Fra type beats til en mere egen lyd
Kimj beskriver over for NME, hvordan han som barn flyttede fra Sydkorea til New Jersey som seksårig, blev sendt til klassiske musiklektioner og samtidig voksede op med amerikansk pop og EDM. Han nævner navne som Kesha, Katy Perry og Martin Garrix som tidlige pejlemærker, før han senere kastede sig over hiphop-produktion inspireret af blandt andre Future, Young Thug og Lil Uzi Vert.
Den vej førte ham ind i YouTube-kulturen omkring såkaldte type beats, hvor han byggede et publikum og solgte produktioner til blandt andre Rod Wave og NBA YoungBoy. Men under pandemien ramte han ifølge interviewet et kreativt loft. De ensartede beats blev for snævre, og det blev startskuddet til en mere eksplosiv og stilblandende lyd, hvor hyperpop, EDM, rap og internetkaos smelter sammen.
Det er også den lyd, der har gjort ham interessant for både undergrundsnavne og mere etablerede popartister. NME fremhæver blandt andet samarbejder med 2hollis, Nate Sib, The Deep, Effie og Tinashe.
Asiatisk identitet er ikke pynt i musikken
En af de stærkeste passager i interviewet handler ikke om gear eller streams, men om identitet. Kimj fortæller, at han som ny i USA ikke kunne engelsk og i en periode ikke var stolt af at være korean. Den del ændrede sig blandt andet gennem venskabet med SEBii, som han senere boede sammen med i New York.
Det er værd at hæfte sig ved, fordi Kimj i dag fremstår som en kunstner, der ikke bare accepterer sin baggrund, men aktivt bygger den ind i sit kunstneriske univers. Ifølge NME flyttede han tilbage til Korea omkring 2024, og opholdet gav ham både en tættere relation til landet og mulighed for at møde flere af de asiatiske samarbejdspartnere, han først havde fundet online.
Her bliver historien større end én producer. Kimj peger på en generation af østasiatiske kunstnere, som både er formet af deres hjemlande og i opposition til dem. Han beskriver dem som polariserende figurer i deres egne miljøer – ikke nødvendigvis fordi de afviser deres kultur, men fordi de vil skubbe den et andet sted hen.
Det er en interessant pointe, især i en tid hvor meget global pop stadig reducerer asiatisk musik til enten K-pop-industri eller nicheeksotisme. Kimj taler i stedet om en mere rodet, mere kompromisløs og langt mindre poleret virkelighed.
Et netværk af kollaborationer – og et nyt album på vej
Kimj er snart aktuel på festivalen Margins United den 26. september, arrangeret af UK-kollektivet Eastern Margins, som arbejder med alternativ asiatisk kultur. Her giver lineuppet ekstra mening: flere af navnene har allerede forbindelser til Kimj, og interviewet nævner også ny musik på vej med Yves.
Derudover spiller han Niteharts i San Diego den 11. oktober. Ifølge NME er netop invitationen til den festival en vigtig del af baggrunden for Dance Music. Kimj fortæller, at han ville lave et projekt, der matchede den energi, og beskriver albummet som bevidst konceptløst og fysisk i sit udtryk.
Det kan lyde som en simpel festplade, men i Kimjs tilfælde er det næppe så enkelt. Hans musik har ofte den dér fornemmelse af total overstyring – som om et pophook, et trap-drop og et rave-sammenbrud kæmper om pladsen i samme fil – men netop derfor giver titlen Dance Music mening. Ikke som genrebetegnelse, men som programerklæring.
NME skriver også, at Frost Children og Audiogoth bliver blandt gæsterne på albummet. Det understreger, at samarbejdet fortsat er centralt for Kimj, selv om hans navn vokser. Det passer godt til den scene, han kommer fra: en internetfødt undergrund, hvor netværk, gæstevers, remixlogik og fælles æstetik ofte betyder mere end traditionelle karrierehierarkier.
Hvorfor Kimj er værd at holde øje med nu
Der findes mange producere med vilde synths og hårde drops. Det, der gør Kimj mere interessant end gennemsnittet, er kombinationen af musikalsk voldsomhed og kulturel præcision. Han lyder ikke bare international i den glatte brancheforstand. Han lyder som et produkt af at have levet mellem Sydkorea og USA, mellem SoundCloud-undergrund og større poprum, mellem stolthed og fremmedgørelse.
Hvis Kreatures, hans tredje album tidligere i år, var endnu et skridt i opbygningen, ligner Dance Music forsøget på at samle det hele i et større format. Et album på 30 numre er altid en risikabel størrelse – også for kunstnere med stærk formkurve – men det passer ærligt talt meget godt til Kimjs æstetik. Hans musik lever af overload, fart og idéer, der kolliderer.
Spørgsmålet er ikke længere kun, om Kimj kan sætte ild til nichemiljøer online. Spørgsmålet er, hvor langt den lyd kan bevæge sig ud, når undergrunden ikke længere nøjes med at være undergrund.
Kilder:
– NME – interview med Kimj
