IAMDDB retter en alvorlig anklage mod en officiel israelsk regeringskonto, som ifølge rapperen delte en AI-genereret video med en figur, der lignede hende. Videoen er siden blevet slettet, men sagen har allerede åbnet en større diskussion om kunstneres rettigheder, samtykke og politisk brug af AI-genererede billeder.
Ifølge flere medier blev klippet lagt op torsdag den 15. oktober på Israels officielle sociale medier. I videoen reciterede en kvinde linjer som: “Colonisers? Say the name. Jews from Judea, it’s in the damn name”. Opslaget bar ifølge rapporter teksten “‘GO BACK WHERE YOU CAME FROM!’ We did.”
Det var især figurens udseende, der fik sagen til at eksplodere i musikmiljøet. Flere pegede på, at den AI-genererede person lignede den portugisiskfødte, Manchester-baserede rapper og sanger IAMDDB – og specifikt et visuelt udtryk, der minder om en fotoserie fra hendes Crack-profil i 2018.
IAMDDB: Jeg gav ikke tilladelse
IAMDDB reagerede offentligt på X, hvor hun skrev, at hendes identitet var blevet stjålet til noget, hun “100 per cent did not consent to”. Senere fulgte hun op på Instagram med en længere udtalelse, hvor hun gjorde det klart, at hun hverken havde godkendt, deltaget i eller på nogen måde samtykket til brugen af hendes billede eller lignende i videoen.
Hun skrev også, at hun ikke støtter “genocide, the killing of innocent people, or the suffering of women, children and families” og placerede samtidig sin sympati hos civile ofre – “especially the Palestinian people” – i den igangværende konflikt.
Det er en markant og politisk tydelig udmelding, men kernen i historien er også mere konkret: en kunstner siger, at hendes ansigt og kunstneriske identitet er blevet efterlignet digitalt i en statsafsendt politisk video uden samtykke. Det er præcis den type sag, der gør AI-debatten langt mere håndgribelig end de sædvanlige branchepaneler og principdiskussioner.
En gammel koncert bliver også trukket ind
I sin Instagram-udtalelse forholdt IAMDDB sig også til, at hun tidligere har optrådt i Israel. Hun skrev, at koncerten fandt sted på et tidspunkt, hvor hun ikke havde den forståelse af situationen, som hun har i dag, og at hun dengang var en ung kunstner, der sagde ja til en mulighed for at rejse og optræde.
Hun understregede samtidig, at den optræden ikke skal læses som en støtte til nogen regerings handlinger – hverken dengang eller nu. Det er en vigtig præcisering, fordi netop tidligere koncerter ofte bliver brugt som argument i politiske kulturdebatter, også længe efter at de fandt sted.
Her forsøger IAMDDB tydeligt at skille fortidens bookingbeslutning fra nutidens politiske position. Det er ikke usædvanligt, at kunstnere må genbesøge gamle turnéstop i lyset af nye konflikter eller ændrede holdninger, men i dette tilfælde bliver det ekstra følsomt, fordi hendes udseende angiveligt er blevet brugt i en aktuel propagandistisk sammenhæng.
AI, identitet og musikbranchens næste slagsmål
Sagen rammer lige ned i et af de mest betændte spørgsmål i musikbranchen lige nu: Hvem ejer et kunstnerisk udtryk, når teknologien kan kopiere ansigt, stemning, stemme eller hele æstetikker på få minutter?
Vi har allerede set diskussioner om AI-genererede stemmer, falske features og deepfakes, men brugen af en kunstners lignende i politisk kommunikation er noget andet og mere eksplosivt. Her handler det ikke bare om ophavsret eller branding. Det handler om samtykke, identitet og risikoen for at blive sat i forbindelse med et budskab, man aktivt tager afstand fra.
IAMDDB formulerede det selv som et spørgsmål om retten til at bestemme, hvad hendes navn, ansigt og arbejde skal forbindes med. Det er svært at være uenig i den grundlæggende pointe. For musikere er et visuelt udtryk ikke pynt omkring sangene; det er en del af værket, personaen og den måde publikum genkender kunstneren på.
Når den genkendelighed kan kopieres og placeres ind i en politisk video, bliver grænsen mellem imitation og misbrug pludselig meget konkret.
Hvor står IAMDDB nu?
IAMDDB udgav senest albummet LOVE Is WAR, Volume 6 i februar 2024. Hun har i årevis bevæget sig i et felt mellem rap, alternativ R&B, jazzet neo-soul og en løs, næsten svævende vokalæstetik, der gør hende let genkendelig – også visuelt, fordi hendes univers altid har været tæt bundet til stil, attitude og billedside.
Netop derfor virker sagen heller ikke som en tilfældig forveksling. Hvis en AI-genereret figur faktisk er modelleret så tæt på hendes look, som rapporterne beskriver, er det ikke bare en teknisk detalje. Det er et indgreb i en kunstners offentlige identitet.
Videoen er blevet slettet, men det ændrer ikke ved, at sagen allerede står som endnu et eksempel på, hvor hurtigt AI kan skabe konflikter mellem teknologi, politik og musik. Og for kunstnere er det en påmindelse om, at kampen om rettigheder ikke længere kun handler om sangkataloger og masterbånd, men også om ansigter, æstetik og digital tilstedeværelse.
