Fontaines D.C. har udgivet den nye single ‘Where Is Gone?’ sammen med Rosalía få dage før fredagens albumslip af Dopamine Chamber. Samarbejdet er bemærkelsesværdigt af flere grunde: Det er tredje officielle forsmag på albummet, og samtidig første gang det irske band bruger en gæstevokalist på en studieindspilning.
Hvor de tidligere singler ‘Marianne’ og ‘Tongue’ pegede i mere direkte og mørkt dirrende retninger, går ‘Where Is Gone?’ et andet sted hen. Nummeret beskrives af bandets britiske samtid som filmisk og teatralsk, og det giver god mening: Sangen lægger ud i et afdæmpet, melankolsk rum, før Rosalías karakteristiske vokal farver omkvædet og giver nummeret en anden elegance end Fontaines D.C. normalt arbejder med.
Første gæst på et Fontaines D.C.-nummer
At netop Rosalía dukker op på sangen, er ikke et tilfældigt stunt. Ifølge NME har guitarist Carlos O’Connell sat ord på, hvorfor samarbejdet betyder noget for ham personligt. Han kalder Rosalías debutalbum “absolutely beautiful” og fremhæver især, hvordan hun holder en spansk musiktradition levende – noget han ser som beslægtet med den måde, Fontaines D.C. selv har forholdt sig til irsk identitet og musikalsk arv.
Det giver samarbejdet en ekstra dimension. Fontaines D.C. har gennem hele karrieren arbejdet med Dublin, irsk sprogfølelse og en særlig litterær tyngde i Grian Chattens tekster. Rosalía kommer fra en helt anden musikalsk verden, men hun har på samme måde været optaget af at trække tradition ind i moderne popproduktion. Derfor ligner ‘Where Is Gone?’ mindre et klassisk feature-greb og mere et møde mellem to kunstnere, der begge forstår, hvordan lokal kultur kan omsættes til global pop- og rockappel.
Et vigtigt pejlemærke før ‘Dopamine Chamber’
Dopamine Chamber udkommer fredag 16. oktober og bliver Fontaines D.C.s femte album. Det følger efter Romance fra 2024, som blev både kritikerrost og Mercury-nomineret. I optakten har bandet allerede løftet sløret for flere nye sange live, blandt andet ‘Six Shot Morning’ og ‘Happy For You’, ved en koncert i Brooklyn, og tracklisten afslørede på forhånd, at et Rosalía-samarbejde var på vej.
Derfor fungerer ‘Where Is Gone?’ også som mere end bare endnu en single. Den siger noget om, hvordan Fontaines D.C. fortsat udvider deres udtryk uden at slippe den alvor og tyngde, der har gjort dem til et af de mest markante rocknavne i deres generation. Hvis man havde forventet, at et møde med Rosalía automatisk ville føre til et mere poppet eller rytmisk nummer, peger alt i den modsatte retning. Her er der snarere tale om en stor, sørgmodig ballade med filmisk spændvidde.
Fra intime shows til stadionformat
Singleudgivelsen kommer samtidig med, at Fontaines D.C. står foran en travl periode live. Torsdag spiller bandet en intim koncert på Roundhouse i London til fordel for mental health-organisationen CALM – en markant kontrast til de langt større scener, de ellers har vænnet sig til.
Næste sommer venter store koncerter i Storbritannien og Irland, blandt andet to aftener på Slane Castle og en dobbeltkoncert i Manchester på Heaton Park. På de britiske datoer er Little Simz og Viagra Boys annonceret som support, mens Hayley Williams åbner de irske shows. Derudover har bandet også offentliggjort flere internationale datoer i blandt andet Italien, Tyskland, Japan, Australien og New Zealand.
Det understreger, hvor hurtigt Fontaines D.C. har bevæget sig fra postpunk-fænomen til et band med reel stadiontyngde. Netop derfor er det interessant, at de ikke bruger et navn som Rosalía til at lave den oplagte crossover-single. I stedet virker ‘Where Is Gone?’ som et nummer, der insisterer på stemning, tilbageholdenhed og følelsesmæssig vægt.
Et samarbejde, der giver mening
Fontaines D.C. kommer desuden fra en periode, hvor de også har bidraget til soundtracket til Peaky Blinders: The Immortal Man og til War Child-projektet Help(2). Der har altså allerede været tegn på et band, der tænker bredere end den klassiske albumcyklus.
Rosalía-samarbejdet føles alligevel som et særligt øjeblik, fordi det både er uventet og logisk. Uventet, fordi Fontaines D.C. sjældent har arbejdet med gæster. Logisk, fordi begge kunstnere har vist, at de kan tage stærke kulturelle rødder med ind i moderne, international musik uden at udvande dem.
Hvis ‘Where Is Gone?’ er en præcis indikator for Dopamine Chamber, tyder meget på, at Fontaines D.C. ikke jagter den nemme forløsning. De går efter noget mere dvælende, mere filmisk – og måske også mere modigt – netop på det tidspunkt i karrieren, hvor de kunne have valgt den sikre vej.
Kilder:
