Fontaines D.C. skød onsdag aften deres europæiske arena-turné i gang i Lissabon, hvor det irske band lagde ud med en 19 numre lang koncert i MEO Arena og gjorde det helt tydeligt, hvor tyngden ligger lige nu: det nye album Dopamine Chamber.
Albummet udkom fredag 16. oktober, og allerede på første aften af turnéen fyldte de otte sange fra udgivelsen i sættet. Det siger noget om selvtilliden i bandets aktuelle fase. Fontaines D.C. er ikke et navn, der bruger en arenaåbning på forsigtigt at teste et par nye sange mellem de sikre kort. De spiller dem som materiale, der allerede skal bære showet.
Ifølge Setlist.fm åbnede bandet med den stadig eksplosive Boys In The Better Land, før de hurtigt flettede nyt og gammelt sammen. Marianne, Tongue, You Miss Me, Happy For You, Mimesis, Where Is Gone?, Japan og afslutteren Six Shot Morning gav koncerten en markant Dopamine Chamber-profil.
Nyt materiale fik lov at definere aftenen
Det interessante ved sådan en sætliste er ikke bare antallet af nye sange, men placeringen. Fontaines D.C. lagde ikke de friske numre i en samlet blok, hvor energien kunne falde. De fordelte dem gennem hele koncerten og lod dem stå side om side med sange fra især Romance og de tidligere udgivelser.
Det er ofte dér, man kan aflæse, hvordan et band selv vurderer sit nye materiale. Når Marianne og Tongue kan ligge tidligt i sættet, og når ekstranumrene rummer både Japan og Six Shot Morning, bliver de nye sange behandlet som centrale værker – ikke som pligtskyldige nedslag fra en aktuel pladecyklus.
Samtidig holdt bandet fast i de numre, der har gjort dem til et af de mest markante rocknavne fra de seneste år. Jackie Down The Line, Roman Holiday, Big Shot og I Love You var med, ligesom flere stærke nedslag fra Romance, blandt andet Here’s The Thing, In The Modern World, Bug og Starburster.
Et sceneshow, der følger albummets æstetik
Koncerten i Lissabon blev ifølge de første beskrivelser og videoer spillet på en sølvfarvet scene foran et matchende glitrende bagtæppe med bandets logo. Et ophængt FDC-skilt og markante lys satte yderligere retning på udtrykket.
Det lyder som en naturlig forlængelse af den visuelle verden omkring Dopamine Chamber. Fontaines D.C. har længe været et band, der forstår, at deres musik ikke kun lever i sangskrivning og attitude, men også i den samlede iscenesættelse. Når et band bevæger sig op i arenaformatet, bliver den del afgørende. Ikke for at skjule noget, men for at forstørre det, der allerede er i sangene.
Et af aftenens mest omtalte øjeblikke kom under Where Is Gone?, hvor Grian Chatten bevægede sig ud på en lang catwalk i publikum med et palæstinensisk flag. På albumversionen medvirker Rosalía, men i Lissabon sang Chatten begge vokalpartier selv.
Fra indie-gennembrud til arenaformat
Det er i sig selv en historie, at Fontaines D.C. nu åbner en regulær arena-turné i Europa. Bandet har i årevis været blandt de mest roste navne i moderne guitarrock, men springet fra kritikerfavorit til et navn, der kan bære store haller på tværs af kontinentet, er noget andet.
Turnéstarten kommer efter et år, hvor gruppen allerede har toppet plakaterne på blandt andet Reading & Leeds og Electric Picnic, og hvor de også er blevet offentliggjort som hovednavn på Primavera Sound i Barcelona næste sommer. Samtidig venter store koncerter i Storbritannien og Irland, herunder to aftener på Slane Castle og to shows i Heaton Park i Manchester.
Det understreger, at Fontaines D.C. lige nu befinder sig i den sjældne position, hvor et band både kan bevare kunstnerisk tyngde og vokse ind i et større liveformat uden at virke som om, det er blevet glattet ud undervejs.
Madrid, København og resten af Europa venter
Efter åbningsaftenen i Lissabon fortsætter turnéen allerede i Madrid, før den går videre til blandt andet Barcelona, Italien, Serbien, Tjekkiet, Polen, Tyskland, Sverige, Norge, Danmark, Holland, Belgien og Frankrig. Derefter følger den britiske del af arena-rækken.
For danske fans er det værd at bemærke, at Danmark også er på den aktuelle europæiske turnéplan. Lissabon-sættet giver derfor et første konkret billede af, hvad publikum kan forvente: et show, hvor Dopamine Chamber ikke bare bliver præsenteret, men sat i centrum, og hvor Fontaines D.C. tydeligvis spiller som et band, der mener, at de nye sange kan bære de største scener.
Hvis åbningsaftenen er en reel indikator, bliver denne turné ikke bare en sejrsmarch for bagkataloget. Den bliver prøvestenen for, om Dopamine Chamber kan gøre det, som de største album gør: ændre et bands koncertidentitet i realtid.
