Gå til indhold
Eilish.dk
LIVE

· Oasis advarer fans mod billetsvindel før Live ’27-koder sendes ud

Kultur

Fanøs musiktradition og højskolerne er Danmarks næste bud til Unesco

Kulturminister Zenia Stampe har udpeget Fanøs musik-, danse- og dragttradition samt højskolerne som Danmarks to kandidater til Unescos liste over immateriel kulturarv. For musikinteresserede er især Fanø-valget bemærkelsesværdigt: Her er en levende folkemusiktradition, som stadig bæres af mennesker – ikke museumsglas.

Bjørn L.B.

Bjørn L.B.

Redaktør på Eilish.dk

Danish flag flying at Nørre Vorupør beach with fishing boats nearby

Foto: W.carter — Public Domain

Fanøs musik-, danse- og dragttradition og de danske højskoler er blevet udpeget som Danmarks to næste bud til Unescos liste over immateriel kulturarv. Det har kulturminister Zenia Stampe besluttet, og begge nomineringer får 500.000 kroner til det videre arbejde frem mod en mulig indstilling til FN-organisationen.

Historien er først bredt omtalt via Ritzau og viderebragt af blandt andre SN.dk og Berlingske. Det nye er ikke bare selve udpegningen, men også at staten nu økonomisk bakker de to kandidater op i næste fase.

For en musikinteresseret læser er Fanø den mest oplagte historie her. Når kulturarv bliver reduceret til et lidt støvet ord, glemmer man let, at immateriel kulturarv netop handler om det, der stadig bliver brugt, spillet, sunget og danset. Fanø er interessant, fordi traditionen ikke kun lever som lokalhistorie, men som praksis – med musik, dans og dragter, der stadig har en funktion i fællesskabet.

En levende folkemusiktradition

Zenia Stampe fremhæver i pressemeddelelsen Fanøs særlige kulturarv sådan her: “lyden af fiolen fra Sønderho-musikken, dansene som Sønderhoning og Fannik og de flotte dragter bærer en lige linje til fortiden, hvor sømænd rejste ud i verden og tog skikke og musik hjem, der i dag lever i bedste velgående på Fanø”.

Det er præcis den slags sammenhæng, der gør Fanø mere interessant end en pæn kulturpolitisk overskrift. Sønderho-musikken og de tilhørende danse er ikke bare bevarede rester fra en fjern fortid. De er et eksempel på, hvordan musiktraditioner udvikler sig i mødet mellem lokale miljøer og impulser udefra. Det er i sig selv en vigtig påmindelse om, at folkemusik sjældent er statisk. Den rejser, samler op og slår rødder igen.

Fanø har været optaget på Danmarks nationale fortegnelse over levende kultur siden 2018, og det er Fanø Unesco Gruppe, der står bag nomineringen. Hvis nomineringen når hele vejen til Unesco, vil det være en international anerkendelse af en dansk tradition, som ellers ofte lever lidt uden for den brede kulturdebat.

Højskolerne som fællesskab og dannelse

Den anden kandidat er højskolerne, som kom på den nationale liste sidste år efter en folkehøring, hvor knap 59.000 danskere stemte. Her er det Folkehøjskolernes Forening i Danmark, der står bag nomineringen.

Højskolerne er et andet slags kulturarvsprojekt end Fanø. Hvor Fanø peger på musik, dans og lokale ritualer, handler højskolerne mere om en særlig dansk måde at skabe fællesskab, dannelse og læring på. Det er mindre håndgribeligt, men netop derfor passer det godt ind i Unescos begreb om immateriel kulturarv, som dækker traditioner, kundskaber og sociale praksisser – altså det, mennesker gør sammen, og giver videre.

Stampe siger i pressemeddelelsen, at højskolerne “har siden 1800-tallet gjort unge til mere hele mennesker, dannet dem og vist de unge en vej, de måske har haft svært ved at finde”. Det er en politisk formuleret vurdering, men den peger på, hvorfor højskolerne fortsat fylder så meget i dansk selvforståelse.

Næste skridt mod Unesco

Danmark har sammen med Grønland og Færøerne mulighed for at få behandlet én nominering til Unescos liste hvert andet år. Næste mulighed for at sende en nominering af sted er i marts næste år.

Det betyder også, at udpegningen ikke er det samme som en plads på Unescos liste. Der er stadig et omfattende arbejde foran både Fanø og højskolerne, hvis kandidaturerne skal omsættes til en egentlig international godkendelse.

Men allerede nu siger valget noget interessant om, hvad Danmark ønsker at vise frem. Ikke kun monumenter og designklassikere, men også musik, dans, fællesskab og levet tradition. Og lige præcis derfor er Fanø et stærkt valg: fordi kulturarv her ikke bare er noget, man ser på, men noget man spiller.

Kilder

Læs videre

Fanøs musiktradition og højskolerne er Danmarks næste bud til Unesco - Eilish