Everything Everything udgiver albummet Poison Pop den 12. marts, og ifølge forsanger Jonathan Higgs er det tænkt som et mere direkte og aggressivt modsvar til den tid, bandet oplever omkring sig. Over for NME beskriver han pladen som et værk om afhængighed, kaos og det, han kalder en kamp mod verdens “enshittification”.
Det er Everything Everythings ottende album og opfølgeren til 2024-udgivelsen Mountainhead. Hvor den plade ifølge NME arbejdede mere abstrakt og eksperimenterede med synths frem for leadguitarer, peger Poison Pop tilbage mod bandets hurtigere og mere punkhældende side.
Albummet blev til, mens bandet sidste år var på farten for at markere 10-års jubilæet for Get To Heaven – den tredje Everything Everything-plade, som NME beskriver som et album, der forudså fremkomsten af alt-right. Det gensyn satte tydeligvis noget i gang.
Et album født af tilbageblik – men uden nostalgi
Jonathan Higgs fortæller til NME, at bandet ikke havde lyst til at lave den samme plade igen efter Mountainhead, men at arbejdet med det 10 år gamle materiale påvirkede stemningen i skriveprocessen. Han siger, at Get To Heaven er et meget aggressivt album, og at det mindede gruppen om, hvor vilde de tidligere havde været.
Den energi blev ifølge Higgs en del af afsættet for Poison Pop. Hvor Mountainhead var bygget op omkring en metafor og holdt lidt afstand, skulle den nye plade være mere konfronterende og umulig at gemme sig for.
Det betyder ikke, at bandet bare har genbrugt en gammel formel. Tværtimod fortæller Higgs, at processen denne gang var usædvanligt lang for Everything Everything. Bandet plejer ellers hurtigt at gå videre til næste projekt, men denne gang tog de sig tid til at sikre, at sangene sad rigtigt, før de arbejdede videre med dem.
80 eller 90 sange blev kasseret
En af de mere opsigtsvækkende detaljer i interviewet er, hvor hårdt bandet sorterede i materialet. Ifølge Higgs blev omkring 80 eller 90 sange forkastet under arbejdet med albummet. Da de var nede på cirka 20 numre, trak guitarist Alex Robertshaw og Higgs sig tilbage og lod de øvrige medlemmer vælge de endelige sange.
Det lyder som en metode, der både er disciplineret og en smule nervepirrende. Men pointen er klar: Poison Pop er ikke et album, der bare er blevet hastet igennem mellem turnédatoer. Det er tværtimod skåret til med ret hård hånd.
Sociale medier, AI og vrede som rusmiddel
Tematisk kredser Poison Pop om sociale medier, AI og kulturkrige – eller mere præcist om den måde, de fænomener former hverdagen på. Higgs siger til NME, at han altid skriver om den tid, han lever i, og at ordet, der hænger over nutiden, er usikkerhed. Sikkerhedsnettene føles revet væk, og ingen ved rigtigt, hvad der kommer til at ske.
Han understreger samtidig, at han ikke er interesseret i at prædike. I stedet ville han indfange et kaos af holdninger og den afhængighed, der løber gennem det hele. Om titelnummeret siger han: “It’s about this drink that kills you, but you still want it.”
Det billede passer godt på den måde, Higgs beskriver albummet på: som en kamp mellem at acceptere forfaldet omkring sig eller forsøge at afvise det. NME fremhæver også nummeret “Blood Radio”, som ifølge Higgs handler om en radiostation, der gør lytteren rasende, men som alle alligevel bliver ved med at tænde for.
AI som værktøj – men ikke som erstatning
Everything Everything har tidligere været tidligt ude i forhold til AI. Higgs siger til NME, at han mener, Raw Data Feel-coveret var det første AI-genererede albumcover. Men han gør også klart, at holdningen til teknologien har ændret sig i takt med udviklingen.
Han kalder AI et nyttigt værktøj i kunst, men afviser samtidig, at han føler sig truet af det i musikalsk forstand. Hans pointe er, at en maskine måske kan lave en overbevisende efterligning, men ikke det samme som et menneske. Derfor tror han også, at menneskeskabt kunst kan stige i værdi i takt med mængden af “slop” omkring os.
Det hænger tæt sammen med bandets fokus på liveformatet. Higgs fortæller, at Everything Everything i stigende grad tænker på koncertsituationen, når de laver plader. Hvor de tidligere kunne skrive ting, de vidste, de aldrig ville kunne spille live, forsøger de nu i højere grad at få musikken til at fungere med fire mennesker på en scene. Ifølge ham er Poison Pop i høj grad lavet til livebrug – netop fordi det er et område, hvor AI ikke kan overtage oplevelsen.
‘Get To Heaven’ spøger stadig
Genbesøget af Get To Heaven har også givet bandet et nyt blik på den plades indhold. Higgs siger til NME, at sangene føltes meget relevante, især i USA, men også i Storbritannien. Han beskriver albummet som en advarsel om, hvor verden kunne være på vej hen – og konstaterer, at næsten alt det dårlige, der kunne ske, faktisk er sket.
Om bandet også vil markere 10-års jubilæet for A Fever Dream næste år, holder Higgs døren på klem, men uden planer her og nu. Han siger, at gruppen ikke ønsker at fortabe sig i tilbageskuen, selv om Get To Heaven-markeringen naturligt har rejst spørgsmålet.
Det mest interessante ved Poison Pop er derfor måske ikke bare, at Everything Everything ser tilbage på en mere aggressiv version af sig selv. Det er, at bandet bruger det tilbageblik til at lave en plade, der vil ind i nutidens støj og skubbe tilbage.
Hør Everything Everything på Spotify
