Everything But The Girl er klar med endnu et nyt kapitel efter comebackalbummet Fuse. Duoen har annonceret Blue Reservoir, som udkommer 19. februar 2027 på Buzzin’ Fly via Virgin Music Group, og første smagsprøve er singlen Young And Dumb.
Det interessante er ikke bare, at Tracey Thorn og Ben Watt følger op på deres første album i 24 år. Det nye materiale er ifølge duoen selv vokset direkte ud af de små residency-koncerter på Moth Club i Hackney – et markant skifte fra den elektroniske puls på Fuse til et mere afklædt, organisk og klubnært udtryk.
Dermed peger Blue Reservoir ikke bagud mod 90’ernes sofistikerede downtempo-æstetik alene, men også længere tilbage mod Everything But The Girls tidlige blanding af folk, jazz og brasiliansk farvede arrangementer. Det lyder som et bevidst valg om at gøre intimiteten til metode frem for nostalgi til koncept.
Moth Club blev mere end et spillested
Da Everything But The Girl vendte tilbage i 2023 med Fuse, var overraskelsen i sig selv stor. At Thorn og Watt siden også begyndte at spille live igen efter at have stoppet som musikalsk enhed i 2000, var næsten endnu mere opsigtsvækkende. Men i stedet for at tænke stort valgte de små rum.
Netop de intime koncerter på Moth Club blev afgørende. I interview med NME beskriver duoen, hvordan nærheden til publikum og den enkle opsætning ændrede deres blik på, hvad nye Everything But The Girl-sange kunne være. Thorn fortæller, at udgangspunktet blev guitar og vokal, med plads til blandt andet kontrabas, trommer og percussion omkring kernen.
Det er en vigtig detalje, fordi den siger noget om sangenes konstruktion. Når et band skriver ud fra et rum med 300 mennesker og uden tung produktion som sikkerhedsnet, bliver melodier, tekst og arrangement nødt til at kunne stå selv. Det er ofte dér, man hører, om en sang faktisk har noget på hjerte.
‘Young And Dumb’ sætter retningen
Førstesinglen Young And Dumb bliver præsenteret som en slags programerklæring for albummet. Thorn siger til NME, at nummeret skulle gøre det klart fra første øjeblik, at dette ikke er Fuse om igen. Ben Watt peger samtidig på, at den latinfarvede guitar og den mere varme, håndspillede stemning føltes naturlig – ikke som en stiløvelse.
Lyrisk kredser sangen om alder, tid og den mærkelige dobbelthed i at vide, at man ikke kan gå tilbage, men stadig forsøge at leve med samme energi som tidligere. Det er et klassisk popemne, men hos Thorn og Watt har det altid fungeret bedst, når refleksionen ikke bliver selvmedlidende.
Hvis Fuse i høj grad arbejdede med moderne elektroniske teksturer, tyder alt her på, at Blue Reservoir vil lade sangene ånde mere. Ikke nødvendigvis som et rent akustisk album, men som et værk hvor rum, dynamik og små detaljer får større betydning end beatets fremdrift.
Et album om tid – uden at dyrke nostalgi
Albummets trackliste peger også i den retning. Åbneren Forward beskrives af Thorn som en sang, der insisterer på bevægelse fremad, selv om resten af albummet samtidig er i dialog med fortid, nutid og fremtid. Det er en spændende spænding, fordi Everything But The Girl netop er et navn, der let kunne leve højt på genkendelse alene.
I stedet lader duoen til at bruge alder og erfaring som materiale. Sangen Scala bliver i NME-interviewet beskrevet som et tilbageblik på teenageår, singelkøb og natteliv, sat til musik med en næsten kubansk farve. Den slags greb kan hurtigt blive for pænt eller konceptuelt, men hos Thorn og Watt har der altid været en særlig evne til at få sofistikerede referencer til at føles menneskelige.
Det er også værd at hæfte sig ved, at Watt direkte kobler det nye album til duoens tidlige 80’er-blanding af folk, jazz og brasilianske impulser. Det er ikke bare fanservice for gamle lyttere. Det er en påmindelse om, at Everything But The Girl længe før den elektroniske storhedstid var et band med stærk sans for sanghåndværk, harmonier og stemning.
Nye koncerter – og fortsat kærlighed til de små rum
Samtidig med albumannonceringen har Everything But The Girl offentliggjort nye koncerter som Ben Watt og Tracey Thorn. Programmet tæller blandt andet Union Chapel i London i november 2026, flere aftener på Moth Club i december og yderligere britiske datoer i maj 2027, herunder Bristol og Manchester.
Det mest bemærkelsesværdige er næsten ikke spillestederne i sig selv, men argumentet bag dem. Watt siger til NME, at de bevidst kunne have valgt større sale, men at de små venues giver dem frihed til at spille B-sider, covers og mindre oplagte sange uden at være bundet af hitforventninger og stive produktionsrammer.
Det er svært ikke at have sympati for den prioritering. Moth Club har samtidig været i kamp mod udviklingspres, og duoen har offentligt støttet arbejdet for at bevare stedet. Den detalje passer fint til hele historien om Blue Reservoir: et album født af et rum, hvor musik ikke bare er indhold, men også fysisk nærvær, akustik og relationen mellem scene og gulv.
Tracklisten til Blue Reservoir lyder: Forward, Scala, Young And Dumb, Do What You Can, Christmas Gone, Courage Mon Brave, The Round and Round, Fork in the Road, Good Hope og The Great Unknown.
Hør Everything But The Girl på Spotify
