Eurovisions langvarige konflikt om Israels deltagelse har fået endnu et konkret efterspil: Holland trækker sig nu også fra Eurovision 2027.
Det hollandske farvel kommer, efter at Irland allerede har meldt fra til 2027, efter at Avrotros i august meddelte, at Holland heller ikke ville være med, og efter at Island, Irland, Holland, Slovenien og Spanien boykottede 2026-udgaven. Onsdag kom det desuden frem, at Island også boykotter næste års Eurovision. Striden handler fortsat om, at Israel får lov at deltage trods krigen i Gaza.
Onsdag meldte Eurovision-arrangørerne ud, at 36 lande er klar til næste års konkurrence – heriblandt Israel og Danmark. Men den officielle deltagerliste fjerner ikke indtrykket af en konkurrence, der stadig kæmper med både politisk pres og svigtende opbakning fra flere medlemslande.
NPO trak sig også fra projektet
Det særlige ved den hollandske sag er, at landet i en periode forsøgte at holde sig inde i konkurrencen via en anden tv-aktør. Det overtog den hollandske tv-organisation NPO midlertidigt stafetten, efter at Avrotros havde trukket sig. Nu har NPO imidlertid også valgt at forlade projektet.
I en pressemeddelelse tirsdag forklarer hollænderne, at beslutningen skyldes de fortsatte problemer omkring Israels deltagelse. Det gør sagen mere alvorlig for EBU, fordi det ikke bare er et spontant protesttræk, men et forløb, hvor en nødløsning også er brudt sammen.
Det er præcis den udvikling, der får den svenske Eurovision-kommentator for Aftonbladet, Torbjørn Ek, til at reagere skarpt. Over for Dagbladet kalder han situationen “direkte pinligt” og peger på, at EBU tidligere gjorde meget ud af at signalere, at Holland fortsat var med.
Eksperter ser et mønster af tilbageslag
Dagbladet har også talt med den norske Eurovision-kender Håkon Røssum, der mener, at konkurrencen ikke kan fortsætte i samme spor. Hans forslag er ikke et direkte krav om at smide Israel ud, men at EBU bør lade medlemslandene stemme om, hvorvidt Israels deltagelse midlertidigt skal sættes på pause.
Det er en interessant forskydning i debatten. Hvor diskussionen længe har været låst mellem fuld deltagelse eller fuld udelukkelse, peger Røssum på en mellemvej, der i det mindste ville tvinge EBU til at forholde sig mere åbent til medlemslandenes utilfredshed.
Musikalsk er Eurovision bygget på forestillingen om et fælles europæisk tv-show, hvor sangene er centrum, og hvor de nationale tv-stationer accepterer de samme spilleregler. Når flere lande begynder at falde fra, rammer det ikke bare konkurrencens image, men også dens grundlæggende konstruktion. Eurovision kan godt overleve dårlig musik, skæve resultater og de sædvanlige fanstridigheder. Det er langt sværere at ryste af sig, hvis medlemslandene mister lysten til overhovedet at stille op.
Flere problemer end bare selve tv-showet
Kritikken handler heller ikke kun om finaleaftenen. Torbjørn Ek peger ifølge Dagbladet også på andre fiaskoer omkring brandet Eurovision, blandt andet den aflyste sommertourné, hvor forskellige Eurovision-navne skulle have optrådt – herunder i Royal Arena i København.
Dertil kommer meldinger om, at et kommende Eurovision Asien er blevet tvunget til at skære i budgettet. Det er ikke det samme som hovedkonkurrencen i Europa, men det bidrager til billedet af et brand, der lige nu har svært ved at omsætte sin enorme tv-synlighed til stabil fremdrift uden for selve maj-showet.
Det er værd at hæfte sig ved, fordi Eurovision i mange år har været mere end bare en sangkonkurrence. Det er også blevet en international live- og medieplatform, hvor turnéer, spin-offs og sideevents spiller en stadig større rolle. Når de projekter begynder at vakle samtidig med boykotter fra medlemslande, ser krisen mindre ud som en enkeltstående konflikt og mere som et strukturelt problem.
Danmark forventer stadig at deltage
Mens flere lande trækker sig, er meldingen fra Danmark fortsat, at DR regner med at være med i 2027. Da B.T. i august spurgte ind til sagen, lød det fra redaktionschef Gustav Lützhøft, at DR forventer at deltage, fordi Eurovision fortsat er en vigtig begivenhed for både DR og det danske publikum.
Den formulering er ikke uvæsentlig. DR holder døren på klem ved at understrege, at den endelige deltagelse afhænger af konkurrencens formelle rammer og betingelser, men udgangspunktet er stadig et ja. Danmark placerer sig dermed et andet sted end lande som Irland og Holland, der allerede har meldt fra til 2027.
For EBU er det selvfølgelig en lettelse, at lande som Danmark stadig bakker op. Men det ændrer ikke ved, at 2027 allerede nu tegner til at blive endnu en udgave, hvor diskussionen om Israel risikerer at overdøve sangene længe før første semifinale.
En konkurrence under pres
Eurovision-chef Martin Green har ifølge Dagbladet ikke ønsket at kommentere det seneste hollandske afbud direkte, men har henvist til en tidligere udtalelse om, at han forstår Hollands beslutning og respekterer de stærke følelser.
Det er diplomatisk formuleret, men også sigende. EBU forsøger stadig at holde sammen på konkurrencen uden at åbne den principielle diskussion mere, end organisationen føler sig tvunget til. Problemet er bare, at boykotterne bliver ved med at komme. Og hver gang et nyt land forsvinder, bliver det sværere at fastholde fortællingen om, at Eurovision stadig fungerer som normalt.
Hør Eurovision Song Contest på Spotify
Kilder:
