Ed Sheeran gik usædvanligt direkte til sagen, da han fredag aften vendte tilbage på scenen i Philadelphia. Foran et stadionpublikum på Lincoln Financial Field beklagede han sin håndtering af sagen om Macklemore, som blev fjernet fra Sheerans ‘Loop’-turné efter rapperens pro-palæstinensiske udtalelser og optræden.
Sheeran sagde fra scenen, at han havde begået “mistakes” og tilføjede: “I’m so, so sorry.” Samtidig fortalte han, at den seneste uges pres havde været så voldsomt, at han var i tvivl om, hvorvidt han overhovedet ville fortsætte som musiker.
Det gør historien større end endnu en turnékonflikt. Når en af verdens mest kommercielt stabile popstjerner offentligt siger, at han næsten ikke ville på scenen igen, siger det noget om, hvor eksplosiv konflikten omkring ytringsfrihed, Israel-Gaza og koncertbranchen er blevet.
Et comeback præget af fravær
Koncerten i Philadelphia var Sheerans første, efter at både supportnavne og dele af hans livehold havde trukket sig fra turnéen. Ifølge de tilgængelige oplysninger var det sket i kølvandet på beslutningen om at fjerne Macklemore fra turnéen, en beslutning Sheeran tidligere har sagt ikke var hans egen, men blev truffet af promoteren Messina Touring Group efter indvendinger fra flere spillesteder.
Alligevel var det Sheeran, der stod tilbage med ansvaret i offentligheden. Det mærkede man også i hans tale til publikum, hvor han forsøgte at holde fast i billedet af koncerten som et rum, hvor mennesker med modsatrettede holdninger stadig kan stå side om side og synge de samme sange.
Det er i sig selv et klassisk Sheeran-instinkt. Han har bygget sin karriere på nærhed, håndspillet pop og en næsten demonstrativ idé om fællesskab på tværs af segmenter. Netop derfor rammer denne sag hårdt: Den udfordrer forestillingen om, at en superstjerne kan holde sine shows fri af politik, når verden udenfor presser sig så voldsomt på.
Macklemore-sagen blev vendepunktet
Konflikten begyndte, da Macklemore under en supportoptræden på MetLife Stadium i New Jersey holdt en markant “Free Palestine”-tale og fremførte protestsangen ‘Hind’s Hall’ ledsaget af billeder fra Gaza. Det udløste krav om, at han skulle fjernes fra turnéen, blandt andet fra Pink og den israelsk-amerikanske organisation Israeli American Council, ifølge kildematerialet.
Senere sagde Gillette Stadium-ejer Robert Kraft, at han fandt Macklemores kommentarer dybt stødende og sårende for det jødiske samfund. Siden fulgte en kædereaktion: FINNEAS, Lukas Graham, Aaron Rowe og Beoga trak sig som support, og Sheerans backingmusikere forlod også turnéen.
Det er ikke bare et PR-problem. Det er et konkret eksempel på, hvordan politiske markeringer nu påvirker selve infrastrukturen omkring stadionpop: spillesteder, promotere, supportvalg og de musikere, der normalt er usynlige for offentligheden, men afgørende for at få en turné til at fungere.
Sheeran tog selv politisk stilling
Det mest opsigtsvækkende ved talen i Philadelphia var ikke kun undskyldningen. Det var også, at Sheeran gik længere politisk, end han normalt gør. Han sagde, at han aldrig har ønsket at være en “activist musician”, men at han ikke længere kunne skjule, hvordan han ser på situationen.
Han beskrev angrebet på Nova-festivalen 7. oktober som forfærdeligt og knyttet til århundreders jødisk smerte. Samtidig kaldte han situationen i Gaza katastrofal, uretfærdig og ude af proportioner. Han pegede også på den systemiske uretfærdighed på Vestbredden og sagde, at han er i gang med at tale med folk på tværs af holdninger for at finde ud af, hvordan han konkret kan hjælpe ofrene.
Det er en markant forskydning for en artist, der ellers konsekvent har forsøgt at holde sin offentlige profil væk fra geopolitisk konflikt. Når Sheeran nu selv træder ind i debatten, er det næppe kun af overbevisning, men også fordi neutralitet i praksis er blevet umulig at opretholde.
“En af de værste uger i mit liv”
Senere i koncerten fortalte Sheeran, at den seneste uge havde været “one of the worst weeks of my life”, og at han ikke vidste, om turnéen ville fortsætte, eller om han overhovedet ønskede at være artist længere. Den slags udsagn skal man altid høre med et vist forbehold i en følelsesladet koncertsituation, men de virker troværdige i lyset af, hvor hurtigt sagen har udviklet sig.
Han beskrev også, hvordan mennesker omkring ham trak sig væk, mens publikum gjorde det modsatte. Ifølge Sheeran var det synet af fortsatte billetsalg – ikke aflysninger – der overbeviste ham om at gennemføre koncerten i Philadelphia.
Det er værd at hæfte sig ved. I en branche, hvor moralske markeringer ofte bliver målt op mod billetindtægter og brandværdi, pegede Sheeran selv på publikum som den afgørende faktor. 50.000 mennesker i et stadionrum kan ikke løse en politisk konflikt, men de kan holde en turné i live.
En sag, der ikke forsvinder med næste koncert
Efterspillet er allerede blevet større end Sheeran og Macklemore alene. Macklemore har ifølge kildematerialet lovet at donere hele sit honorar på 1 million dollar fra turnéen til seks organisationer, der støtter palæstinensere. Samtidig har kritikere som Billy Bragg, Massive Attack, Roger Waters, Dropkick Murphys’ Ken Casey og Hayley Williams offentligt kommenteret sagen eller vist støtte til de musikere, der trak sig.
Det efterlader Sheeran i en usædvanlig position. Han er stadig en af poppens mest samlende liveartister, men han er nu også blevet et eksempel på, hvor svært det er at være “upolitisk”, når ens turné bliver en slagmark for større spørgsmål om censur, ansvar og solidaritet.
Philadelphia-koncerten viste i hvert fald én ting: Sheeran forsøgte ikke længere at lade som om, sagen kunne ties væk med endnu en hitparade af fællessange. Han stod der, mere alene end normalt, og indrømmede, at han havde fejlet. Det er ikke det samme som at have løst noget. Men det er mere, end mange superstjerner tør sige, når maskinen omkring dem begynder at knage.
Kilder:
