Daine er ikke et nyt navn i den venstreorienterede ende af pop og elektronisk musik, men meget tyder på, at 2025 kan blive året, hvor projektet for alvor flytter sig fra kultfavorit til noget større. I et nyt interview med NME fortæller den filippinsk-australske musiker om debutalbummet In Endless Awe and Agony, som udkommer 6. november via Pack. Records.
Det interessante er ikke bare, at Daine endelig er klar med et debutalbum efter flere år med singler, EP’er og mixtapes. Det er også, at albummet beskrives som et markant stilskifte. Hvor Daine tidligere har arbejdet i et mere fremadlænet trap-pop- og hyperpop-felt og blandt andet samarbejdet med Oli Sykes fra Bring Me The Horizon og Ninajirachi, peger det nye materiale ifølge NME mod en mere afklædt blanding af emo, elektropop og sangskrivning med færre digitale lag.
Et debutalbum efter et hårdt år
NME’s interview, skrevet af Alex Rigotti, gør det samtidig klart, at albummet kommer efter en voldsom periode i Daines liv. Mediet skriver, at artisten i 2024 blev droppet af sit pladeselskab, kom i gæld og oplevede både dødsfald i familien og et brud i et længere forhold. Interviewet omtaler også et selvmordsforsøg og efterfølgende indlæggelse.
Det er tunge oplysninger, og netop derfor giver det mening, at Daine i interviewet kobler albummets sårbarhed direkte til den periode. Ifølge NME blev meget af In Endless Awe and Agony skrevet, mens artisten boede hjemme hos sine forældre i Melbourne – langt fra både New York og de mere brancheintense ture til Los Angeles. Den afstand ser ud til at have haft betydning for retningen.
Der er noget genkendeligt i den bevægelse. Mange kunstnere taler om autenticitet, men her lyder det mindre som branding og mere som et konkret opgør med en tidligere arbejdsform. Daine siger til NME, at lyden er blevet mere menneskelig, og at de performative lag er skrællet væk.
Farvel til Auto-Tune og mere plads til sangene
Et af de mest håndgribelige greb på det nye album er, at Daine ifølge interviewet har droppet Auto-Tune – et værktøj, der ellers har været en tydelig del af udtrykket tidligere. Det er ikke bare en teknisk detalje, men et signal om en anden type nærvær. Når en artist med rødder i hyperpop og elektronisk pop vælger mindre vokalforvrængning, ændrer det hele balancen mellem persona og sang.
Daine siger til NME: “It’s embarrassing in a delicious way; you get a little kick out of it.” Citatet handler om popstjernerollen og om at udstille sider af sig selv, som normalt ville føles pinlige. Det er en skarp formulering, fordi den rammer noget centralt i meget nutidig alternativ pop: sårbarhed er ikke længere modsætningen til iscenesættelse – den er blevet en del af den.
Interviewet peger også på konkrete musikalske referencepunkter på albummet. NME nævner blandt andet jangle-pop, Alex G-lignende akustisk intimitet og syntharbejde, der leder tankerne mod MGMT. Det lyder umiddelbart som et bredt spænd, men også som en mere sangorienteret ramme end den, mange først lærte Daine at kende gennem.
Australien som base – ikke mellemstation
En anden interessant del af interviewet handler om geografi og musikbranche. Daine placerer sig i en bølge af australske kunstnere, der ikke nødvendigvis ser USA som den naturlige endestation. Sammen med navne som Ninajirachi er Daine med til at vise, at venstrefelts elektropop godt kan udvikles med Melbourne som base.
Det er en pointe, der rækker ud over den enkelte udgivelse. I mange år har fortællingen været, at kunstnere fra Australien før eller siden må flytte til Los Angeles eller London for at bryde igennem internationalt. Daine argumenterer i NME for det modsatte og siger: “Cultural cringe is dying.” Det er både en kommentar til australsk selvforståelse og til en branchelogik, som stadig præger meget popmusik.
Hvis In Endless Awe and Agony rammer rigtigt, kan albummet derfor blive mere end bare en personlig genstart. Det kan også blive den udgivelse, der samler de mange spor i Daines karriere – emo, elektronisk pop, internetæstetik og klassisk sangskrivning – i en form, der føles mindre som sceneopbygning og mere som egentlig ankomst.
Hør Daine på Spotify
