Chvrches har sat strøm til comeback-knappen med den nye single “Roses”, bandets første officielle nye udgivelse i fem år. Samtidig annoncerer den skotske trio to små UK-shows i Glasgow den 26. oktober og i London den 29. oktober, hvor billetindtægterne ifølge bandets udmelding går til velgørenhed.
Det interessante er ikke bare, at Lauren Mayberry, Iain Cook og Martin Doherty er tilbage. Det er også, hvordan de er tilbage. “Roses” lægger sig et godt stykke fra den blankpolerede, melodisk stærke synthpop, som bar store dele af 2021-albummet Screen Violence. Her er lyden mørkere, mere industriel og mere truende i sit anslag, med en produktion der virker bygget til at skurre en smule i kanterne frem for at glide elegant ned.
Et comeback, der bevidst undgår autopilot
Ifølge bandets egen udmelding har pausen været den længste mellem to Chvrches-album. Lauren Mayberry siger, at gruppen bevidst ville presse sig selv og undgå at gentage tidligere greb. Hun kalder resultatet bandets mest sammenhængende vision til dato.
Det er en formulering, mange kunstnere bruger, når en ny plade skal sælges ind, men i Chvrches’ tilfælde giver den faktisk mening ud fra det, vi har hørt indtil nu. “Roses” lyder ikke som et forsøg på at genfinde gamle festivalhooks fra “The Mother We Share”-æraen, og den prøver heller ikke at skrive sig direkte videre fra Screen Violence. Den vil noget andet: mere kulde, mere spænding, mere bid.
Det politiske lag er også tydeligt. Kildematerialet beskriver sangen som politisk ladet, og tekstlinjerne peger i retning af magt, manipulation og et samfundsklima, hvor autoritære toner ikke længere kun er metaforer. Når nummeret slutter med en næsten Orwellsk kommando om opmærksomhed, er det svært ikke at høre det som mere end ren æstetik.
Fra disco-pop til industriel spænding
Chvrches har altid været dygtige til kontraster: store popmelodier sat op mod mørke tekster, blanke synthesizere mod følelsesmæssig uro. “Roses” skubber balancen længere over mod det dystre. Hvis Screen Violence ofte arbejdede med horror-referencer og dramatisk synthpop, virker den nye single mere direkte konfronterende i både lyd og attitude.
Det er også værd at hæfte sig ved, at bandet tidligere på året allerede luftede en anden ny sang, “Conman”, under deres optræden ved Robert Smiths Teenage Cancer Trust-koncertrække i Royal Albert Hall. Også den blev beskrevet som tungere og mere industriel i sit udtryk. Set sammen tegner de to sange et ret klart billede: Chvrches er ikke på vej tilbage for bare at levere endnu en håndfuld stadionvenlige synthbangers. De virker mere interesserede i at skrue op for friktionen.
Martin Doherty sagde tidligere til NME, at det kommende materiale ville overraske folk, og at det var “quite hard” uden at miste bandets DNA. Det lyder som en præcis beskrivelse af den retning, “Roses” peger i.
Små shows med stor signalværdi
De to annoncerede koncerter i Glasgow og London er små i format, men store som signal. Når et band på Chvrches’ niveau vælger intime shows frem for straks at gå bredt ud med en større turné, handler det ofte om at teste nyt materiale i et tættere rum og genopbygge forbindelsen til publikum på en mere direkte måde.
At Glasgow-showet ligger i hjembyen, giver ekstra vægt. Chvrches har altid båret deres skotske identitet tydeligt, uden at gøre den til brandingtrick, og et comeback i mindre rammer kan være præcis den slags gestus, der føles rigtig, når et band vil markere en ny fase uden at overforklare den.
Billetterne fordeles via ballot, og ifølge oplysningerne går overskuddet til velgørenhed. Det gør ikke koncerterne mindre eftertragtede.
Hvad pausen har betydet for bandet
De fem år siden sidste album har ikke været stille. Lauren Mayberry udsendte sit soloalbum Vicious Creatures i december 2024 og har desuden arbejdet med navne som Joe Talbot fra IDLES, Death Cab For Cutie og Aaron Dessner fra The National. Martin Doherty og Jonny Scott har kastet sig over projektet The Leaving, mens Iain Cook blandt andet har arbejdet videre med Protection og andre produktioner.
Den slags sidespor kan enten sprede et band eller styrke det. I Chvrches’ tilfælde lyder det foreløbig som det sidste. Når medlemmerne vender tilbage efter at have prøvet kræfter med andre samarbejder og udtryk, kan det give ny luft i maskinrummet. “Roses” har i hvert fald ikke karakter af et band, der bare mødes igen af vane.
Nu mangler det store næste skridt: en officiel albumannoncering. Men med “Roses”, den tidligere live-debuterede “Conman” og to små comeback-shows er Chvrches allerede i gang med at definere deres næste kapitel på en måde, der virker mere spændende end nostalgisk.
