Brimheim er tilbage med sin første egentlige single i over to år. Den nye sang, ‘My Collection’, lander efter en periode, hvor den dansk-færøske artist har bevæget sig ud i flere andre formater end det klassiske albumspor – og den peger samtidig på et nyt musikalsk udtryk.
Hvor Brimheim især har markeret sig med en mørk, melankolsk og ofte kantet indierocklyd, går ‘My Collection’ i en anden retning. Ifølge pressemeddelelsen introducerer singlen “et helt nyt musikalsk udtryk for Brimheim”, og den beskrivelse virker ikke grebet ud af luften: Her er der tale om en jazzet, 70’er-farvet ballade, som lægger afstand til det mere dramatiske og guitarbårne udtryk fra tidligere udgivelser.
Det gør sangen interessant, ikke bare som comeback-single, men som et muligt pejlemærke for, hvor Brimheim er på vej hen efter Ratking.
Første egentlige single siden perioden omkring ‘Ratking’
Brimheims andet album, Ratking, udkom i starten af 2024 og cementerede hendes position som en af de mere egenrådige stemmer på den danske alternative scene. Siden da har hun ikke stået stille, men hendes aktiviteter har i høj grad ligget uden for den traditionelle singlecyklus.
Hun har blandt andet fået sit eget radioprogram og skuespildebuteret over for Pilou Asbæk i den danske film No Rest for the Wicked. I forbindelse med filmen skrev og udgav hun også den færøske sang ‘Alt verður ljóst’, som viste endnu en side af hendes virke.
For nylig dukkede hun desuden op i DR-programmet Andreas Odbjergs popmanifest, hvor hun fik til opgave at skrive en sang på dansk på én dag. Det var i sig selv et interessant indblik i en sangskriver, der normalt arbejder i et mere kontrolleret og æstetisk helstøbt univers.
Netop derfor føles ‘My Collection’ også som mere end bare endnu en single mellem to albumkampagner. Den kommer efter en periode, hvor Brimheim tydeligvis har afprøvet forskellige kreative rum.
En blødere og mere klassisk klang
Ifølge pressemeddelelsen er ‘My Collection’ inspireret af navne som Vashti Bunyan og Scott Walker. Det er referencer, der peger mod noget mere tidløst, orkestreret og sangcentreret end den lyd, mange vil forbinde med Brimheim.
Det mest opsigtsvækkende ved nyheden er derfor ikke bare, at hun er tilbage, men hvordan hun er tilbage. At vælge en jazzet ballade med tydelig 70’er-tone som første egentlige single i over to år er et bevidst kursskifte – eller i hvert fald et signal om, at hun ikke har tænkt sig at gentage sig selv.
Det klæder i udgangspunktet en artist som Brimheim. Hun har altid haft en stemme og en sangskrivning, der kunne bære mere end én produktionstype, og når en kunstner med så stærk identitet ændrer ramme, bliver det hurtigt mere interessant end de mange stilskift, der mest af alt ligner brandingøvelser.
Søren Buhl Lassen er igen med
Selv om udtrykket er nyt, er der også en vigtig kontinuitet i krediteringen. ‘My Collection’ er ligesom Ratking produceret af Søren Buhl Lassen fra Blaue Blume. Det er værd at hæfte sig ved, fordi det antyder, at Brimheim ikke nødvendigvis har skiftet hold for at skifte lyd.
Tværtimod kan det tyde på, at samarbejdet fortsat er et sted, hvor hendes sange kan åbnes i nye retninger uden at miste deres særpræg. Når en producer bliver ved med at finde nye vinkler i den samme artist, er det ofte et sundhedstegn – især for en kunstner, der lever af stemning, detaljer og stærk personlig tone.
I pressemeddelelsen siger Brimheim: “At skulle skrive ny musik havde føltes som at træde vande i månedsvis, indtil ‘My Collection’ dukkede op – det var et kæmpe gennembrud”. Hun kalder også sangen “en gave fra universet”.
Det er formuleringer, man som læser naturligt tager som kunstnerens egen oplevelse snarere end som dokumentation for et større gennembrud. Men de siger noget præcist om sangens funktion: ‘My Collection’ ligner en udgivelse, der også internt har skullet genstarte bevægelsen frem mod det næste kapitel.
Et interessant signal om Brimheims næste fase
Brimheim har allerede vist, at hun kan skrive på tværs af sprog, formater og stemninger. Derfor er det heller ikke overraskende, at hun forsøger at udvide sit musikalske register. Det interessante er, at hun gør det på en måde, der ikke virker opportunistisk, men som en naturlig forlængelse af hendes nysgerrighed.
For en artist, der ofte har arbejdet i mørke, følelsesmættede og dramatisk opbyggede sange, kan en mere svævende og klassisk balladeform åbne for nogle andre nuancer – både vokalt og som sangskriver. Hvis ‘My Collection’ er første tydelige tegn på den retning, er det en udvikling, der er værd at følge tæt.
Singlen er ude nu sammen med en sort-hvid musikvideo.
