Bodega udgiver i dag deres fjerde album, All Inside Aquarium, og det er ikke bare endnu en plade fra et band, der længe er blevet placeret i post-punk-hylden. Ifølge frontmand Ben Hozie er ambitionen denne gang mere direkte: at lave “rigtig rock” uden den indie-modifikator, som ofte følger med, når bandet bliver beskrevet.
Det fortæller Hozie i et nyt interview med NME, hvor han samtidig gør det klart, at han aldrig selv har opfattet Bodega som et post-punk-band. I stedet kalder han gruppen et “conceptual rock band” og beskriver den nye plade som et bevidst forsøg på at åbne lyden op – både melodisk, følelsesmæssigt og guitarteknisk.
Det er en interessant kursændring, ikke mindst fordi Bodega siden debuten har levet fint i krydsfeltet mellem nervøs kunstrock, skæv indie og den slags talende, idébåret sangskrivning, som kritikere hurtigt får lyst til at rubricere. All Inside Aquarium lyder, hvis man skal tro Hozies egne beskrivelser, som et forsøg på at sprænge den ramme indefra.
Et opgør med post-punk-stemplet
Hozie peger på 90’ernes alternative rock som en central inspirationskilde, især Jane’s Addiction. Målet har været at genfinde den følelse af storladenhed og åbenhed, som opstod, da punkens energi blev koblet med noget mere psykedelisk, melodisk og spirituelt.
Det er også derfor, Bodega denne gang bevidst har søgt væk fra det, der lige nu er mest moderne i den guitarbaserede undergrund. Hozie siger til NME: “On this LP, we decided to make proper rock without the ‘indie’ modifier.” Det er en formulering, der både lyder som en programerklæring og som en lille provokation i en tid, hvor mange bands stadig dyrker det kantede, tørre og ironisk distancerede som kvalitetsstempel.
Hos Bodega er pointen tilsyneladende den modsatte. Hvis rockmusikken ikke skal ende som en niche på linje med smal jazz, skal den turde skrive hooks, der kan konkurrere med poppens umiddelbarhed. Det betyder ikke, at musikken skal gøres dummere. Tværtimod er Hozies pointe, at pop og kompleksitet ikke behøver være modsætninger.
Albummet kredser om død, informationsoverload og kunstens værdi
Interviewet giver også et ret klart billede af, hvad All Inside Aquarium tematisk arbejder med. Hvor Bodega tidligere ofte har haft en mere udadvendt, samfundskommenterende kant, har bandet denne gang ifølge Hozie søgt mod et mere psykologisk sangskrivningsrum.
Sangene kredser blandt andet om informationsoverload på singlen “Weather Me”, om døden på “Astro Night Ride” og “Olivia” og om det at lære at tænke sine egne tanker på “Pick Up The Check”. Samtidig beskriver Hozie “Literary World” som en af de mest didaktiske sange i bandets katalog, selv om gruppen ellers bevidst har forsøgt at undgå alt for direkte social kritik på pladen.
Det mest interessante her er måske ikke bare emnerne i sig selv, men spændingen mellem idé og form. Bodega vil gerne være mere melodiske, mere kommunikative og mere umiddelbare – men uden at opgive de store tanker om kunst, identitet og samtid. Det er en balance, mange bands taler om, men færre faktisk får til at fungere.
Første album indspillet uden for New York
All Inside Aquarium er produceret i Leeds af Matt Peel, og det er første gang, Bodega har lavet et album uden for New York. Bandet skrev godt nok sangene hjemme, men selve indspilningsmiljøet har ifølge Hozie haft betydning for stemningen omkring pladen.
Optagelserne blev delt op i to længere sessioner – én midt om vinteren og én på toppen af sommeren – og den slags sætter sig ofte i et album, også når det ikke kan måles direkte. Den detalje, at de mere euforiske sommersange blev indspillet om vinteren, mens de mere introverte numre blev lavet om sommeren, siger også noget om Bodegas måde at tænke plader som helheder på. Ikke bare som samlinger af sange, men som forløb med indre kontraster.
Valget af Leeds er heller ikke tilfældigt. Hozie nævner selv byens art punk-arv med navne som Gang Of Four, Delta 5 og The Mekons, og den historiske forbindelse giver mening. Bodega har altid haft et intellektuelt element i deres musik, men denne gang virker det, som om de forsøger at koble det med noget mere fysisk og klassisk rockorienteret.
Bodega vil være et band uden begrænsninger
Måske er det mest sigende citat i hele interviewet Hozies egen definition af, hvad Bodega gerne vil være: et band uden begrænsninger. Han afviser tanken om, at indie-rock er en særlig ophøjet størrelse, og peger i stedet på, at forskellen mellem for eksempel Sonic Youth og KoRn er mindre, end mange musikmiljøer gerne vil indrømme.
Det er et sympatisk synspunkt, fordi det går imod den kulturelle rangorden, som stadig præger meget rocksnak. Bodega forsøger tydeligvis at placere sig et sted, hvor både kunstskole-referencer og mere direkte riff-rock kan eksistere side om side. Det er i sig selv ikke nyt, men det er forfriskende, når et band siger det så klart og uden at pakke det ind.
Om All Inside Aquarium så bliver albummet, der for alvor flytter Bodega ud af post-punk-boksen, må lytterne afgøre. Men ambitionen er i hvert fald tydelig: større melodier, færre genrehegn og en rockforståelse, der hellere vil åbne end afgrænse.
