Bob Geldof blander sig nu i den konflikt, der de seneste dage har lagt sig tungt over Ed Sheerans amerikanske ‘Loop’-turné. Boomtown Rats-frontmanden forsvarer Sheeran i sagen om Macklemores exit fra turnéen, men retter samtidig en skarp kritik mod stadionfolk og promotere, som efter hans vurdering ikke skal blande sig i, hvad kunstnere siger fra scenen.
Sagen handler om Macklemore, der blev fjernet fra Sheerans turné efter pro-palæstinensiske udtalelser og optrædener under koncerter på MetLife Stadium i New Jersey. Her fremførte han blandt andet protestsangen ‘Hind’s Hall’ ledsaget af billeder fra Gaza. Beslutningen udløste hurtigt en kædereaktion: FINNEAS, Lukas Graham, Aaron Rowe og Beoga trak sig siden fra turnéen, og også Sheerans backingmusikere forlod opsætningen.
Nu siger Geldof til Belfast Telegraph, at kunstnere selv må afgøre, om de vil bruge deres platform politisk – eller lade være. Det er i sig selv et interessant indspark, fordi det både forsvarer Sheerans mere tøvende position og anerkender dem, der valgte at gå.
Geldof placerer ansvaret et andet sted
Geldof gør det klart, at han ikke mener, Sheeran skal være hovedskurken i sagen. Tværtimod peger han på ejeren af Gillette Stadium, Robert Kraft, og på turnéens promotere som de centrale aktører. Hans pointe er enkel: Spillesteder og arrangører bør ikke forhåndsgodkende eller sanktionere kunstneres scenebudskaber.
Han roser samtidig Macklemore og de musikere, der trak sig fra turnéen, for at tage et økonomisk og karrieremæssigt risikabelt standpunkt. Det er en vigtig nuance i Geldofs udmelding. Han forsvarer ikke Sheeran ved at underkende protesten – han forsøger snarere at skille spørgsmålet om kunstnerisk ytringsfrihed fra spørgsmålet om, hvorvidt alle kunstnere nødvendigvis skal være aktivister.
Det er et klassisk Geldof-standpunkt. Han har i årtier været blandt de mest højlydte musikere, når det gælder humanitære spørgsmål, men her insisterer han på, at engagement ikke kan påtvinges som pligt. Berømmelse kan bruges politisk, men den skal ikke bruges ens af alle.
Ed Sheeran erkendte fejl fra scenen i Philadelphia
Geldofs forsvar kommer kort efter, at Ed Sheeran selv tog ordet fra scenen i Philadelphia den 19. september. Under koncerten på Lincoln Financial Field sagde han til publikum, at han havde været nødt til at træffe svære beslutninger, og at han havde begået fejl. Han undskyldte samtidig for håndteringen af sagen.
Sheeran sagde også, at han aldrig havde haft ambitioner om at være en “aktivistmusiker”, men at konflikten havde placeret ham midt i en principiel debat om ytringsfrihed. Han udtrykte bekymring over, at spillesteder skulle kunne forhåndsgodkende indhold fra optrædende kunstnere – et synspunkt, der ligger tæt op ad Geldofs.
Samtidig bevægede Sheeran sig længere ind i substansen, end han normalt gør. Han beskrev Hamas’ angreb på Nova-festivalen 7. oktober 2023 som forfærdeligt, men kaldte også situationen i Gaza katastrofal, uretfærdig og ude af proportioner. Det er bemærkelsesværdigt, fordi Sheeran netop har bygget sin offentlige profil på at være samlende snarere end politisk markerende.
En popstjerne fanget mellem arenaformat og politisk virkelighed
Hele sagen siger også noget om, hvor svært det er blevet at holde arena-pop adskilt fra den politiske virkelighed omkring den. Sheeran er en af de kunstnere, der normalt forsøger at gøre koncerten til et neutralt fællesrum: sange, loop-pedaler, hits og en næsten demonstrativ folkelighed. Men når supportnavne bruger scenen til politiske budskaber, og når ejere, lobbygrupper og promotere reagerer, bliver neutraliteten i sig selv en position.
Det er formentlig derfor, sagen har ramt så hårdt. Sheeran fortalte også i Philadelphia, at han havde fjernet koncertens sædvanlige B-scene af sikkerhedshensyn, fordi han var usikker på publikums reaktion og frygtede at få kastet ting efter sig. Den detalje gør konflikten meget konkret: Det handler ikke længere kun om statements og sociale medier, men om hvordan en stadionturné fysisk ændrer form under pres.
Musikalsk er det næsten ironisk. Sheerans liveformat er bygget på kontrol, præcision og nærkontakt – især når han bevæger sig ud på en sekundær scene midt i publikum. Når den del pilles ud, fordi stemningen er blevet uforudsigelig, kan man mærke, hvor dybt sagen er gået ind i selve koncertoplevelsen.
Macklemore-sagen vokser stadig
Macklemore blev ifølge de foreliggende oplysninger fjernet efter pres og indvendinger fra flere sider, blandt andet efter kritik fra Pink og Israeli American Council. Robert Kraft har siden sagt, at han fandt rapperens kommentarer dybt stødende og sårende for det jødiske samfund. Sheeran har omvendt fastholdt, at den endelige beslutning blev truffet af promoteren Messina Touring Group efter indsigelser fra flere venues.
Efterfølgende har Macklemore lovet at donere hele sit honorar fra turnéen – opgjort til 1 million dollar – til seks organisationer, der støtter palæstinensere. Kraft har desuden sagt, at Sheeran bad ham matche et humanitært bidrag på 2 millioner dollar.
Også andre musikere har blandet sig. Aaron Rowe, som selv trak sig fra turnéen, har sagt, at kritikken i højere grad bør rettes mod folk som Kraft end mod Sheeran. Og i et nyt interview med NME siger Maruja, at opmærksomheden bør flyttes tilbage til det, der foregår i Palæstina, frem for at ende som en ren konflikt mellem to kendte navne.
Det er nok også dér, Geldofs indspark rammer mest præcist. Han forsøger ikke at frikende alle involverede eller udviske uenighederne. Han peger bare på, at en kunstner både må have ret til at tale – og ret til ikke at gøre det – uden at spillesteder og pengemænd skal definere grænsen.
