Beck har delt et usædvanligt personligt minde om Dolly Parton og beskriver et barndomsmøde med countryikonet som noget, der stadig sidder i ham. I et interview på BBC Radio 2 fortalte han, at han som barn blev slået af, hvor varm og imødekommende hun var.
Anledningen var et spørgsmål om de ikoner, han har mødt gennem livet, og som har gjort særligt indtryk. Her nævnte Beck først Neil Young, men trak derefter en historie frem, som ikke handlede om musikbranchen, men om et privat møde med Dolly Parton.
“Another person who I met – not through music, but it is timely ’cause she just passed – is Dolly Parton,” sagde Beck i programmet. Ifølge ham fandt mødet sted, da en ven af hans mor skulle giftes, og bryllupsreceptionen blev holdt hjemme hos Parton.
Et møde, der skilte sig ud
Beck fortalte, at han kom fra beskedne kår og som barn ikke var vant til den slags omgivelser. Derfor gjorde det ekstra stort indtryk, at Dolly Parton ikke bare var høflig, men usædvanligt nærværende over for ham og hans bror.
Han beskrev, hvordan han nærmest blev forvirret over hendes venlighed, fordi den virkede så uforbeholden. I interviewet sagde han, at hun var “almost over the top friendly and welcoming”, og at det ramte ham, fordi han ikke kendte mange mennesker, der var så åbne og varme i deres måde at være på.
Det er i grunden en lille historie, men også en sigende en. Dolly Partons offentlige persona har i årtier været bygget på en blanding af stjernestatus, humor og en næsten demonstrativ gæstfrihed. Når Beck fremhæver netop den side, er det interessant, fordi han ikke taler som fan på afstand, men som et barn, der oplevede den direkte.
Timingen er ikke tilfældig
Beck bemærkede selv, at historien var “timely”, fordi Dolly Parton ifølge hans formulering “just passed”. I det udsagn ligger også forklaringen på, hvorfor mindet dukker op nu: Når store kunstnere igen bliver centrum for offentlig opmærksomhed, kommer de små, menneskelige fortællinger ofte frem og siger mere end de sædvanlige hyldester.
Det er også derfor, historien har mere vægt end ren kendissladder. Becks beskrivelse handler ikke om glamour eller navnedrop, men om den slags møder, der former ens billede af, hvad berømmelse også kan være. Ikke afstand, men generøsitet.
Beck er selv aktuel med nyt album
Interviewet på BBC Radio 2 kom samtidig med, at Beck er ude med sit nye album Ride Lonesome, som udkom i sidste uge. I et nyligt interview har han fortalt, at pladen oprindeligt var tænkt færdig langt tidligere, men at han lagde den på hylden i omkring to år, fordi han ikke mente, sangene var stærke nok, og fordi han ikke var det rette sted til at føre projektet helt ud i livet.
Han har selv beskrevet albummet som et heartbreak-album om tab, opbrud og det følelsesmæssige arbejde med at give slip. Det passer godt med den Beck, mange kender: en sangskriver, der kan skifte mellem det ironiske, det skæve og det helt afklædte. Når han i samme ombæring fortæller om Dolly Parton, opstår der et fint sidespor til den mere sårbare tone, han også arbejder med på den nye plade.
Beck er desuden i gang med en nordamerikansk turné. Musikalsk har han altid været svær at parkere ét sted – fra lo-fi og folk til funk, collagepop og mere klassisk sangskrivning – og netop derfor er det også sigende, at han fremhæver Dolly Parton. Ikke som genreikon, men som menneske.
En historie, der siger noget om begge kunstnere
Der er noget befriende usexet over historien: Et barn kommer ind i et hus fyldt med stjerner og husker ikke de kendte ansigter, men den voksne, der tog sig tid. Den slags fortællinger kan let blive sukkersøde, men her fungerer den, fordi Beck fortæller den uden staffage. Han prøver ikke at gøre mødet større, end det var. Tværtimod er pointen netop enkelheden.
For Beck bliver Dolly Parton stående som et billede på en sjælden form for åbenhed. Og for lytteren er det en påmindelse om, at musikikoner ikke kun efterlader sig sange og priser, men også konkrete møder, som andre bærer med sig i årtier.
Kilder:
