Adult DVD er stadig et relativt nyt navn, men Leeds-bandet har allerede fået ry for koncerter, der føles mere som en kontrolleret kædereaktion end som et almindeligt indie-set. Nu er der også en debutplade på vej: det selvbetitlede album Adult DVD udkommer 25. september via Fat Possum.
Nyheden er i sig selv enkel nok. Det interessante er, hvad den siger om et band, der på få år er gået fra lokale forbindelser i Leeds til en position, hvor deres blanding af dance-punk, synth-riffs og tør, britisk deadpan ikke længere bare ligner endnu et nik til LCD Soundsystem-generationen, men noget med sin egen puls.
Det fremgår af et større interview med NME, hvor forsanger Harry Hanson og synthspiller Greg Lonsdale sætter ord på både bandets arbejdsmetode, deres livesyn og den lidt skæve vej ind i projektet.
Fra guitarbands til elektronisk drift
Adult DVD opstod, efter Hanson og Lonsdale havde set deres tidligere guitarbands, Glass Mountain og Uncle Buzzard, løbe ud i sandet. De mødte hinanden gennem en fælles ven, mens Hanson arbejdede bag baren på Brudenell Social Club i Leeds – et spillested, han i NME kalder “the best venue in the world”.
Begge kom fra en mere traditionel bandbaggrund, men bevægede sig gradvist mod elektronisk musik. Lonsdales smag gik ifølge interviewet fra Faithless og The Prodigy over hardcore punk og videre til techno, mens Hanson via studier i produktion på Leeds Conservatoire fik synths og elektroniske arbejdsformer tættere ind på kroppen.
Det er en velkendt bevægelse i britisk alternativ musik lige nu: guitarfolk, der ikke længere ser nogen grund til at vælge mellem klubenergi og banddynamik. Forskellen er, at Adult DVD ikke virker særligt interesserede i at polere overgangen. Deres musik beskrives som bygget op i blokke af synthfigurer og rytmiske mønstre, som bandet derefter kan flå op live, uden at sangene mister retning.
Seks medlemmer, ingen laptop på scenen
Bandet består af seks medlemmer: Harry Hanson, Greg Lonsdale, Jake Williams, Jonathan Newell, Danny Blackburn og George Manson. Det er ikke bare et spørgsmål om image. Ifølge Hanson og Lonsdale var det afgørende fra starten, at Adult DVD ikke skulle reduceres til backing tracks og en mere økonomisk turnémodel.
Deres princip var enkelt: ingen laptop på scenen. Dels af praktiske grunde – de frygter åbenbart selv, at en øl hurtigt ville ende det forkerte sted – men også fordi de ville bevare følelsen af et rigtigt band, hvor spændingen opstår mellem mennesker i rummet og ikke mellem klikspor og forprogrammerede lag.
Det er en detalje, der faktisk siger en del om deres musik. For selv om Adult DVD arbejder med synths, arpeggioer, breakbeats og techno-nære forløb, er ambitionen ikke steril præcision. Tværtimod lyder det som et projekt, der vil have sved, skævhed og fysisk fremdrift med hele vejen.
Debutalbummet skal føles som en nat i byen
Det kommende album Adult DVD beskrives af Hanson som en tur fra klokken 22 til 03 presset ned i 40 minutter. Det er en præcis og ret lovende måde at sælge pladen på. Ifølge NME begynder albummet mere guitartungt, før det vrider sig over i mere hektiske breakbeats og techno-tilstød på numre som “Ghillie Suit” og “Rolling Face”.
Det peger på et band, der forstår albumformatet som mere end bare en samling singler. Hvis beskrivelsen holder, bliver debuten ikke kun en dokumentation af deres liveshow, men også et forsøg på at oversætte den dramaturgi, der gør klub- og festivalspil levende: opbygning, forløsning, tempoændringer og den særlige fornemmelse af, at aftenen hele tiden kan tippe et nyt sted hen.
Det er også værd at hæfte sig ved, at bandet ifølge interviewet var tæt på at give albummet titler som Never Mind The Blu-Ray eller Gromit And Wallace. Den slags fjollethed er ikke bare pynt. Den passer til et band, der tydeligvis ikke er bange for at undergrave sin egen coolness.
Karakterer frem for bekendelser
En anden central detalje i NME-interviewet er Hansons forklaring på teksterne. Sange som “Coffin Dodger” og “Real Tree Lee” er ikke skrevet som personlige bekendelser, men som karakterstudier. Hanson siger direkte, at sangene ikke er skrevet fra bandets eget perspektiv, fordi folk så ville tro, de var “absolute dickheads”.
Det er sagt med et glimt i øjet, men det peger på noget reelt interessant. Hvor meget moderne alternativ rock og pop stadig kredser om det selvudleverende jeg, virker Adult DVD mere optaget af typer, miljøer og social observation. Det giver plads til humor, satire og overdrivelse – og måske også til mere holdbare tekster, fordi de ikke er låst fast i én privat følelsestilstand.
Samtidig betyder det ikke, at sangene er tomme. Lonsdale peger i interviewet på, at der stadig ligger undertoner fra nyheder, arbejdsliv og møder med mennesker, man er grundlæggende uenig med. Det er bare filtreret gennem figurer frem for dagbogsnotater.
Et band, der allerede lever af sit live-ry
Adult DVD har ifølge NME bygget momentum gennem koncerter, blandt andet internationale shows på Left Of The Dial i Rotterdam i 2023 og opmærksomhed omkring deres optrædener på The Great Escape i Brighton. Det er den klassiske vej for et band, der ikke først og fremmest sælger sig selv på koncept, men på oplevelsen af at stå i rummet, mens det sker.
Det er også derfor, debutalbummet betyder noget. Ikke fordi det skal legitimere bandet – den del virker allerede godt i gang – men fordi det bliver første egentlige test af, om Adult DVD kan fastholde energien uden publikums varme og uden den spontane elasticitet, som seks mennesker på en scene giver dem.
Hvis de kan det, står de med mere end endnu et britisk band i krydsfeltet mellem rock og rave. Så står de med en identitet, der kan holde længere end bølgen omkring dem.
