Dolly Partons sidste tid var ifølge veninden Nikki Lund præget af en dyb sorg efter ægtemanden Carl Deans død. Udmeldingen kommer, efter at Lund i et interview med Page Six har sat ord på, hvor hårdt tabet ramte countryikonet.
Historien har vakt stor opmærksomhed, fordi Dolly Parton og Carl Dean i årtier stod som et af musikverdenens mest usædvanlige og samtidig mest stabile par. Hun levede i projektørlyset, mens han konsekvent holdt sig væk fra rampen. Netop den kontrast blev næsten en del af myten om dem.
Ifølge den gengivne omtale trak Parton sig i sin sidste tid mere tilbage fra offentligheden. Sorgen over Carl Dean kom oven i tabet af hendes bror, og det tegner et billede af en kunstner, der i livets sene fase var mærket af flere tunge personlige slag.
Et ægteskab langt fra showbusiness-logikken
Carl Dean døde som 82-årig, og ægteskabet med Dolly Parton nåede næsten at runde 59 år. Deres historie begyndte i Nashville i 1964, hvor de mødte hinanden foran et vaskeri, kort efter at den unge Dolly var flyttet til byen for at forfølge musikken.
To år senere blev de gift ved en lille, diskret ceremoni i Georgia. Ifølge den ofte fortalte historie ønskede hendes pladeselskab ikke, at et bryllup skulle forstyrre fortællingen om den fremadstormende unge sanger. Derfor blev vielsen holdt ude af offentligheden, med Dollys mor som eneste vidne.
Det siger også noget om Partons karriereforløb. Hun blev en af amerikansk musiks helt store skikkelser, men privatlivet med Carl Dean blev bevaret som noget næsten urørligt. I en branche, hvor alt normalt bliver til offentlig fortælling, holdt de fast i noget privat. Det er en del af forklaringen på, at deres forhold stadig fascinerer.
Venindens ord sætter følelser på tabet
Nikki Lund, som lærte Dolly Parton at kende gennem manageren Donny Nozell, beskriver sorgen i meget direkte vendinger. Hun siger til Page Six: “Jeg tror, det er ligesom et knust hjerte, forstår du.” Det er en formulering, der naturligt vil blive læst både bogstaveligt og billedligt, men som først og fremmest understreger, hvor voldsomt tabet oplevedes af dem omkring Parton.
Da Carl Dean døde, udsendte Dolly Parton selv en offentlig udtalelse, hvor hun skrev: “Carl og jeg tilbragte mange vidunderlige år sammen. Ord kan ikke retfærdiggøre den kærlighed, vi delte i over 60 år. Tak for jeres bønner og sympati.” Den besked blev dengang læst som enkel og værdig, men også som et sjældent indblik i et forhold, hun ellers vogtede nøje over.
At historien nu bliver fortalt gennem en veninde, giver den en anden tone. Mindre officiel, mere personlig. Og måske også mere sårbar. Når en kunstner som Dolly Parton bliver omtalt gennem sin sorg og ikke gennem sin næste udgivelse eller næste sceneoptræden, mærker man pludselig mennesket bag ikonet lidt tydeligere.
En kærlighedshistorie, der stadig bevæger
Dolly Parton har gennem årtier været en sjælden størrelse i populærmusikken: både folkelig og ophøjet, både vittig og benhård professionel. Derfor rammer fortællingen om hendes sidste tid også hårdt. Ikke fordi den ændrer hendes kunstneriske eftermæle, men fordi den føjer endnu et lag til forståelsen af personen bag sangene.
Der er også noget næsten gammeldags over historien om Dolly Parton og Carl Dean. Ikke sukkersød, men sejlivet. Han holdt sig væk fra glamouren, hun byggede en karriere i verdensklasse, og alligevel blev de ved med at være hinandens faste punkt. Den slags relationer er sjældne nok i almindelige liv og endnu sjældnere i musikbranchen.
Derfor er det heller ikke mærkeligt, at Nikki Lunds ord har sat gang i stærke reaktioner. Når en så stor stjerne forbindes med noget så enkelt og brutalt som hjertesorg, bliver afstanden mellem legenden og mennesket pludselig meget kort.
