Dolly Partons død har sendt en tung bølge gennem musikverdenen. Hun efterlader sig ikke bare en af populærmusikkens mest markante kataloger, men også en offentlig persona, der i årtier har balanceret glamour, humor, benhård professionalisme og en sjælden menneskelig varme. Men hvis man skal tro hendes egne ord, var det ikke sange som “Jolene” eller “9 to 5”, der stod øverst, når hun tænkte på sin arv.
Det, Dolly Parton helst ville huskes for, var sit læseprojekt Imagination Library, som siden 1995 har sendt gratis bøger ud til små børn. Ifølge Today og dokumentaren The Library That Dolly Built så hun selv indsatsen som noget af det vigtigste, hun havde skabt uden for musikken.
Et projekt med rødder i familien
Baggrunden var dybt personlig. Dolly Parton fortalte, at hendes far, Robert Lee Parton, ikke kunne læse eller skrive, og at det prægede ham gennem livet. I dokumentaren sagde hun: “My daddy couldn’t read and write, and that was kind of crippling for him.”
Netop derfor blev Imagination Library også mere end endnu et celebrity-projekt. Det var en konkret måde at bryde en social arv på – og samtidig en hyldest til hendes far. Parton har tidligere fortalt, at det betød meget for hende, at han nåede at opleve, hvor stor betydning projektet fik for andre familier.
Over for Today sagde hun i 2019, at hendes far var stolt af indsatsen på linje med hendes stjernestatus. Det siger en del om, hvor hun selv placerede projektet i sit livsværk. For mange kunstnere bliver velgørenhed et sidekapitel. For Dolly Parton lignede det snarere et hovedspor.
“Bogdamen” frem for country-dronningen
Dolly Parton og hendes mand Carl Dean fik aldrig børn sammen. Hun har flere gange beskrevet netop det som en del af forklaringen på, at hun kunne bruge så meget energi på andre børns liv. I et interview med Oprah Winfrey sagde hun: “I didn’t have children because I believed God didn’t mean for me to have kids so everybody’s kids could be mine, so I could do things like Imagination Library.”
Det er en formulering, der rammer noget centralt hos Dolly Parton. Hun havde altid blik for myten om Dolly – den store paryk, de skarpe one-liners, rhinstenene – men hun var samtidig usædvanligt klar i mælet om, hvad der faktisk betød noget. Da hun blev spurgt, om hun helst ville kaldes country-dronning eller “bogdamen”, pegede hun ifølge de citerede interviews på det sidste.
Det er også derfor, historien om hendes sidste ønske rammer så rent. Ikke fordi den gør hende mindre ikonisk som artist, men fordi den gør billedet mere helt. Dolly Parton ville ikke kun være stemmen bag nogle af countrymusikkens mest udødelige sange. Hun ville også være den, der gav børn en bog i hånden, før verden for alvor begyndte at larme.
Hør Dolly Parton på Spotify
Kilder
Today – Dolly Parton says her father was as proud of Imagination Library as her stardom
Dolly Parton’s Imagination Library
