Beartooths Caleb Shomo står foran udgivelsen af bandets sjette album Pure Ecstasy, og denne gang er det ikke bare endnu en tung plade med store omkvæd og breakdowns. Albummet kommer fredag 28. august som bandets første udgivelse for Fearless Records, og i et nyt interview sætter Shomo ord på en personlig proces, der har ændret både hans liv og hans musik.
Beartooth har siden starten i 2012 været tæt forbundet med Shomos egne kampe. Fra Disgusting til Below var teksterne præget af lavt selvværd, depression og en følelse af at sidde fast. På The Surface fra 2023 begyndte der at komme sprækker af noget andet – en forsigtig tro på selvaccept. På Pure Ecstasy er den bevægelse blevet langt tydeligere, også selv om musikken stadig slår hårdt.
Et album mellem sammenbrud og forløsning
Shomo beskriver selv pladen som et værk bygget på yderpunkter. Sonisk spænder den fra thrash-inspirerede riffs til mere poppet materiale, og inspirationslisten er ret sigende: Al Green, Aretha Franklin, Prince, Metallica og endda sen-80’er og tidlig-90’er Michael Jackson. Det lyder umiddelbart som et vildt miks, men Beartooth har længe haft den evne, at de kan få stadionmelodi og metalcore-tyngde til at leve i samme sang.
Denne gang er der også hjælp udefra. Jordan Fish, tidligere medlem af Bring Me The Horizon, har været med som medskriver og producer. Ifølge Shomo var Fish vigtig, fordi han kunne minde ham om, hvad Beartooth egentlig er, set lidt udefra. Det er ofte den slags samarbejder, der gør en forskel, når et band står mellem at gentage sig selv og at skubbe sit udtryk videre.
Albummet er allerede blevet præsenteret med singlerne Free, Eyes Closed, Bullshit og titelnummeret Pure Ecstasy. Titlen er ikke tilfældig. For Shomo handler den om at vælge, hvilken del af en voldsom livsperiode der skal have mest magt: kaosset eller friheden.
Springet ud blev en del af konteksten
Historien omkring albummet kan ikke skilles fra det, der er sket i Shomos privatliv. Efter udgivelsen af singlen Free i februar trak han sig fra sociale medier efter homofobiske kommentarer om hans fremtoning i musikvideoen. Da han vendte tilbage, offentliggjorde han samtidig, at han er en “proudly gay man”.
I interviewet forklarer han, at beslutningen handlede om at komme ud på egne præmisser, før andre gjorde det til deres historie. Han fortæller også, at det blev udmattende at tale om sangene uden at kunne sige hele sandheden. Det er et centralt punkt, fordi Beartooth altid har været ekstremt personlig musik. Når den personlige kerne ændrer sig, ændrer sangenes betydning sig også.
Der ligger også en ekstra dimension i hans baggrund. Shomo er opvokset kristent og har været gift i mange år, så hans offentlige spring ud kom ikke i en tom kontekst. Det er med til at forklare, hvorfor Pure Ecstasy både lyder som en frigørelse og som et opgør.
Gamle sange har fået ny betydning
En af de mere interessante ting ved interviewet er, hvordan Shomo ser tilbage på Beartooths ældre materiale. Han beskriver de tidlige plader som dokumenter over at være fortabt uden helt at være klar til at forstå, hvor smerten egentlig kom fra. Det giver pludselig nye lag til et katalog, mange fans allerede kender indgående.
Han fortæller også, at det var følelsesmæssigt voldsomt at genbesøge sange som Disease, Might Love Myself og Riptide, efter at han var sprunget ud over for folk omkring sig. Det giver mening. Når en sang først er skrevet i én livsfase og senere bliver spillet med en ny selvforståelse, kan den ramme helt anderledes – også for den, der selv har skrevet den.
Det stærkeste udsagn i interviewet er samtidig det mest enkle. Da Shomo bliver spurgt, hvad han ville sige til sit 19-årige jeg, svarer han: “Be patient. Give yourself time, grace and stay on the path.” Det er ikke en smart punchline. Det er snarere den slags hårdt tilkæmpede erkendelse, som giver ekstra vægt til et album, der tydeligvis ikke bare vil larme, men også markere et vendepunkt.
Hør Beartooth på Spotify: Beartooth
Europaturné til efteråret
Beartooth tager på turné i Storbritannien og Europa til efteråret. Den europæiske del omfatter blandt andet Frankfurt 17. september, Berlin 25. september, Paris 1. oktober og London 3. oktober.
For et band, der begyndte som Caleb Shomos rå og selvdestruktive ventil, ligner Pure Ecstasy derfor noget mere end bare næste kapitel. Det ligner pladen, hvor han ikke længere kun beskriver mørket, men også forsøger at leve på den anden side af det.
