Den nye filmversion af Sense & Sensibility er landet i britiske biografer, men hvis man leder efter et soundtrack fyldt med moderne popnumre eller kendte coverversioner, går man forgæves. Georgia Oakleys nye fortolkning af Jane Austens roman vælger i stedet en markant mere tidsnær musikalsk løsning.
Filmen, der havde britisk biografpremiere 25. september, bygger ikke sit soundtrack op omkring nutidige sange. Ifølge kildematerialet har music supervisor Connie Farr i stedet fundet og fået særligt indspillet engelske folkesange fra 1700-tallet, så musikken passer til filmens slutning af 1790’erne.
Det er i sig selv et interessant greb, fordi soundtrack-spørgsmålet i dag ofte handler om, hvilke popnavne der er blevet placeret i en film. Her er ambitionen tydeligvis en anden: Musikken skal ikke trække fortællingen frem mod nutiden, men forankre den i den periode, hvor historien udspiller sig.
Et soundtrack skabt til filmens egen tid
Den nye Sense & Sensibility er instrueret af Georgia Oakley og adapteret af forfatter Diana Reid efter Jane Austens roman fra 1811. Daisy Edgar-Jones spiller Elinor Dashwood, mens Esmé Creed-Miles spiller hendes mere impulsive søster Marianne.
Historien følger Dashwood-familien efter faderens død, hvor kvinderne står tilbage med stærkt forringede økonomiske vilkår og må flytte til et hus i Devon. Her vikles Elinor og Marianne ind i komplicerede relationer til Edward Ferrars, John Willoughby og Colonel Brandon, spillet af henholdsvis George MacKay, Frank Dillane og Herbert Nordrum.
Netop fordi filmen er så tæt knyttet til sin historiske ramme, giver det mening, at musikken ikke forsøger at skabe et smart anachronistisk lag. I stedet er der valgt engelske folkesange fra 1700-tallet, som er blevet indspillet specifikt til produktionen.
Fibonacci Quartet optræder i selve filmen og medvirker også på soundtracket, mens Graham McCusker har været music director og pianist.
Roger Goula står bag den originale score
Ved siden af de historiske folkesange rummer filmen også en original score skrevet af komponisten Roger Goula. Han er tidligere kendt for musik til blandt andet All That Breathes, The Frankenstein Chronicles og Next Goal Wins.
Det periodiske musikarbejde er ifølge kilden blevet varetaget af Connie Farr, music coordinator GeorgiaMae Bromley og Graham McCusker, mens Hugh Brunt har været dirigent og ledende orkestrator på scoret.
Det mest interessante ved scoret er måske, hvor direkte det tilsyneladende voksede ud af de første billeder. Oakley har ved et Soundtracking-arrangement med Edith Bowman fortalt, at omkring 80 procent af de musikskitser, Goula lavede ud fra tidlige optagelser, endte i den færdige film. Det peger på en arbejdsproces, hvor den første intuitive reaktion på materialet ikke blev slebet væk, men tværtimod blev en central del af filmens musikalske identitet.
Bevidst afstand til 1995-versionen
Den nye film lægger sig også bevidst et andet sted end Ang Lees version fra 1995. Den ældre film er stadig et tungt referencepunkt for mange Austen-læsere og filmseere, ikke mindst på grund af Patrick Doyles Oscar-nominerede score.
Doyle-scoret rummede blandt andet sange som Weep You No More Sad Fountains, og netop derfor er sammenligningen relevant. Hvor 1995-udgaven for længst har fået klassikerstatus, ser Oakleys film ud til at ville definere sit eget musikalske rum gennem mere direkte historisk forankring og et mindre romantiseret soundtrack-greb.
Det betyder også, at spørgsmålet “hvilke sange er med?” får et lidt andet svar end normalt. Der er ikke tale om en playliste med genkendelige singler, men om et kurateret udvalg af engelske folkesange fra 1700-tallet, skabt til at understøtte filmens miljø, tone og sociale verden.
En soundtrack-historie uden streaminglogik
Det er værd at hæfte sig ved, fordi så meget film- og serieomtale i dag kredser om soundtrackets streamingpotentiale. Her er musikken ikke tænkt som et sideprodukt, der skal leve sit eget liv på sociale medier, men som en integreret del af filmens dramaturgi og tidsbillede.
For musikinteresserede gør det Sense & Sensibility til en lidt anden soundtrack-historie end de fleste. Ikke fordi filmen leverer store popøjeblikke, men fordi den bruger musik som scenografi, karaktertegning og historisk tekstur. Det er et mere diskret valg, men ofte også et mere krævende et af slagsen.
Filmen har desuden Caitríona Balfe, Fiona Shaw, Stacy Martin og Tom Brooke på rollelisten.
Hør musik fra ‘Sense & Sensibility’ på Spotify
Kilder:
– NME