The xx satte punktum for Syd For Solen med en koncert, der begyndte helt tæt på deres eget udgangspunkt og endte som noget langt mere fysisk. Det var trioens første danske koncert i næsten et årti, og netop derfor var det interessant at se, hvad de ville fremhæve: den introverte minimalisme, som gjorde dem til et af 2010’ernes mest toneangivende navne, eller den mere kluborienterede retning, som især Jamie xx siden har gjort til sit eget felt. Svaret blev begge dele.
Åbningen var næsten demonstrativt enkel. ‘Crystalised’ og ‘Islands’ stod skarpt i arrangementer, der holdt fast i det, The xx altid har været bedst til: plads, spænding og små forskydninger mellem Oliver Sims bas, Romys guitarfigurer og de to stemmer, der kan lyde både intime og distancerede på samme tid. Det er musik, der ikke behøver mange virkemidler for at fylde et stort rum, og lørdag aften var det netop styrken.
Minimalismen var stadig kernen
Det er let at glemme, hvor markant The xx lød, da de debuterede i 2009. Deres musik skar ind til benet på et tidspunkt, hvor meget indie stadig søgte mod det mere overfyldte og atmosfæriske. Den æstetik har siden sat spor langt uden for trioens egen banehalvdel, og på Syd For Solen virkede bandet fuldt bevidste om, at netop den arv stadig er deres stærkeste kort.
Scenebilledet understregede det. Sort tøj, sort-hvide billeder og et udtryk, der næsten gjorde Romy og Sim til levende silhuetter. De to var koncertens visuelle centrum, mens Jamie xx arbejdede mere anonymt bag sit setup. Men anonym var han kun i kropssprog. Musikalsk var han den skjulte motor hele vejen igennem.
Jamie xx trak koncerten mod dansegulvet
Forandringen kom gradvist. En tungere bund her, en mere insisterende synth der. The xx havde ikke travlt med at gøre koncerten til en fest, og netop derfor virkede skiftet så godt, da det endelig kom. Da en mere klubbet version af ‘Shelter’ åbnede lydbilledet med fire-i-gulvet-puls, ændrede koncerten karakter. Det store x over scenen sænkede sig, og publikum fulgte med.
Herfra blev det tydeligt, hvor meget trioens fælles univers i dag hænger sammen med medlemmernes solokarrierer. Jamie xx’s klubforståelse gled naturligt ind i koncertens anden halvdel, og Oliver Sims ‘GMT’ lød mere som en forlængelse af det spor end som et afbræk. Det var ikke et tilfælde. The xx fungerer i dag bedst, når de ikke forsøger at holde deres forskellige udviklinger adskilt, men lader dem smelte sammen.
Kun Romys ‘Enjoy Your Life’ stak en smule ud på den forkerte måde. Sangen er stærk nok i sig selv, men hendes mere udadvendte sceneenergi passede mindre godt ind i den kølige kontrol, som ellers gjorde koncerten så overbevisende. Det blev et sjældent øjeblik, hvor formen og sangen trak i hver sin retning.
Et stærkt gensyn, men også et forsigtigt et af slagsen
Hvis der var noget at savne, var det et tydeligere blik fremad. The xx har i denne periode turneret med materiale, der i høj grad bygger bro til medlemmernes soloprojekter, men setlisten pegede kun i begrænset omfang mod, hvad trioen kunne være på vej mod som band. For et navn, der ikke har udgivet et album siden ‘I See You’ fra 2017, er det en lille anke, at gensynet også føltes så velkendt.
Men som koncertoplevelse var det svært at indvende meget. The xx forstod præcis, hvordan man bygger en aften op uden at forcere den. De begyndte i det underspillede og endte i euforien, og overgangen mellem de to tilstande var så elegant, at man næsten ikke opdagede, hvornår man var gået fra at stå og lytte til faktisk at danse. Som afslutning på festivalsæsonen var det tæt på ideelt.
Kilder
The xx – officiel hjemmeside
The xx på Instagram
Syd For Solen – officiel hjemmeside
The xx på Spotify
